Lidt til samlingen

Det var jo egentlig den anden slags polske kopper, jeg samlede på, men hvem siger, at man ikke kan samle på disse ”cafe latte”-kopper også? Der var kommet en ny facon i "min" butik og jeg blev i hvert fald nødt til at have disse to med hjem.



Det kribler altså i fingrene, når jeg kommer i nærheden af dette dejlige polske keramik. Dagen bliver lige en tand bedre når kaffe og te drikkes af en pæn kop. Og det er vel også værd at tage med.
Min onsdag er startet godt med en pæn kop kaffe. God onsdag til dig.

En turist

Lola kom forbi i aftes. Hun er kun på besøg, for allerede i dag rejser hun videre til en ny familie, men hun vil da lige sige hej:



Stofa havde valgt at gå i sort i det meste af Århus igår, og det passede mig aldeles dårligt, fordi for 2. uge i træk fik jeg ikke set Søren Ryge. Det ligner jo nærmest et mønster!

Tiden flyver afsted. Kender du det? God tirsdag.

En lille ny bogorm

Søndagen gik i susende fart, sådan som søndage ofte gør. Lidt arbejdsforberedelser, lidt rengøring, lidt græsslåning. Gemalen skulle løbe halvmarathon, og da han kom hjem tog vi til kaffe hos gode venner. Vi havde en lille værtindegave med:



Bogmærket skal vist med på lederkursus:)

Vejrudsigten siger smukt sensommervejr. God mandag.

Aaahhh, en dejlig lørdag

Vores tur til Ikea resulterede i nye potteplanter i stedet for de sørgelige vissenpinde, som efterhånden fyldte vindueskarmene. Ikke nogen dyr tur, men alligevel blev der skrevet lidt ønsker bag øret, som måske må indfries på et tidspunkt.

Festugen i Den gamle By er en familietradition, og det var som sædvanligt meget hyggeligt. Vi starter med forestilling i Helsingør Theater med Herrekoret Arion. Min far dirigerede koret i mere end 40 år, og selvom det er efterhånden er mange år siden, han døde, så er der stadig mange i koret, som vi kender. Min svoger synger der også, og det er lidt som at ”komme hjem”, når vi hører dem synge. De laver en lille forestilling hver festuge med de gode gamle sange, som man også kan synge med på (hvis man er gammel nok). På billedet er svoger i gang med ”Dit hjerte er i fare, Andresen”.





Efter forestillingen er der kaffe i Simonsens Have og så skal der spilles gamle spil og gås på stylter. Her et billede af frøspillet. Jeg vandt ikke!



Og sådan gik en dejlig lørdag.
God søndag.

Møde på molen

Et lille stemningsbillede fra havnerundfart i festugen:



I dag har jeg fået lov til en Ikea-tur med ældste-datter, - med indlagt morgenmad. Og bagefter den traditionelle tur til Den gamle By i festugen. Det er ikke nogen dårlig måde at bruge sin lørdag på.
Jeg ønsker også en hyggelig lørdag for dig.

Kineseren

Jeg er blevet færdig med endnu en lydbog, - Kineseren af Henning Mankell. Hold da op, hvor var den god. Et rigtig flot opbygget plot, en helt uhyrlig forbrydelse med tråde langt tilbage. Historien er på samme tid helt usandsynlig og alligevel utroligt troværdigt bygget op. Og så er personerne meget nuanceret beskrevet, specielt omkring historien med Kineserne, der må flygte til Amerika i forrige århundrede. Uha, hvor er det grusomt.
Jeg kan kun anbefale at læse/lytte den bog. Og nu går jeg så i gang med Flaskepost fra P af Jussi Adler Olsen.

Weekenden står for døren. Det gør ikke noget. God og dejlig fredag til alle.

September

Otto Mortensen 1949 - Alex Garff 1949

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande for
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
sa rlgt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart løsner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Jeg elsker den sang. Den gør mig så glad og jeg kan synge den dagen lang. Samtidig gør den mig så helt igennem vemodig. Uh, hvor jeg kan røres af den. Og nu vil den køre rundt i hovedet hele dagen. Dejligt, på min lange cykeltur, hvor jeg kan tralle hele vejen.
Septemberbilledet er taget i Festugen af de MEGET stor figurer, der går rundt i Århus. Mine elever syntes, de var vilde. Det var de også,- og de gjorde indtryk.

Tiden flyver af sted. God torsdag.