Enderne når ikke sammen - men der laves dog stadig håndarbejde, når kræfterne rækker. Håndarbejde er det mest afstressende, - men for mig kræver det overskud at komme i gang. Det er der så råd for.... Jeg kan lige vise de sidste fabrikationer:
En kollega manglede et par englebasser
Og en lille pige stod lige og manglede en sweater til vuggestuestart (ikke en af mine egne prinsesser):
Sweateren er strikket i Vital og på pind 4,5, og den har været en sand fornøjelse at strikke. Til gengæld er det jo helt umuligt at fotografere, når man aldrig er hjemme i dagslys.
Jeg må konstatere, at jeg snart kun får lavet noget, når nogen sætter mig i gang. Der er nu ikke nogen, der behøver at få gode idéer......, for jeg tror lige, jeg ved, hvad der skal på pindene, - og denne gang bestemmer jeg vist nok selv.