Maj måned har været hektisk. Kristi Himmelfartsferien blev brugt i Hansestæderne, hvor jeg havde en lille "vikartjans" med et kor, som havde brug for forstærkning. Det var et stort arbejde at lære hele repertoiret, men alle timerne værd. Dagene i Lübeck, Schwerin og Wismar var spændende og bragte glæde.
Jeg har aldrig vidst, hvor udtrykket "Døden fra Lübeck" stammede fra. Det ved jeg nu. I en af de mange store kirker, Marienkirche, findes Dødedanskapellet, hvor der har været et kæmpestort kalkmaleri, hvor døden danser kædedans med 24 mennesker. Kalkmaleriet blev næsten ødelagt under 2. verdenskrig, men en smule er der tilbage. Og denne glasmosaik sidder også der:
Jeg har også fejret fødselsdag her i maj, og det blev pinsen så brugt til. Hvis jeg engang imellem tænker, at der er rigeligt at se til med arbejde, så er der jo altså også (mange) stunder, hvor man tænker, at det er det hele værd:
Der plejer jo at være håndarbejde at vise. Det er der ikke. Der er gang i lidt småtterier, men intet er færdigt. Det er noget hø. Men jeg skal ingenting i dag! For første gang siden påske en hel fridag, - og mon ikke der må strikkes en smule? Det tror jeg da nok, der må.
