Glædelig jul til alle, der læser med her.
torsdag den 24. december 2015
onsdag den 9. december 2015
Det skal nok bare være sådan. Alt for mange, alt for hyggelige arrangementer. Jeg har selv bestemt, at det skal være sådan, og det hører med. Der bliver ikke strikket mange masker, men jeg kan vise lidt, der er strikket for længe siden, men som nu har fået knapper:
Sættet er strikket i cottonwool fra garnudsalg, - det er yndlingsgarn her hos mig. Og trøjen er vist fra "Babystrik på p 3", men bukserne...., tja, det kan jeg ikke huske. Og i hvert fald, så fulgte jeg ikke opskriften (ved en fejl), men de blev fine alligevel.
Jeg har lyttet en bog færdig. Spændende, skandinavisk, broget persongaller, - en krimi for krimi-læsere. Jeg har været totalt godt underholdt, og glæder mig til den næste i serien, som er hentet hjem fra biblioteket.
Der er ikke meget andet at berette. Der er julekoncerter at passe, der er fødselsdag i familien, og lidt jul skal man vel også have tænkt over, - og arbejdet tager sit. Jowjow, man sidder ikke og falder hen...
lørdag den 5. december 2015
Det er jo....
December. Og den underligste start på december har det været.
Midt i adventslyset og sidste afsnit af Broen kom Gorm forbi. Ja, jeg havde ikke inviteret, - men han syntes lige, han ville kigge ind. Hele området ligner en krigszone. Suk. Men heldigvis kun materiel skade, så det er jo bare at starte i den ene ende..... Det er ikke hver dag, man har et HELT tag i haven. Det er heldigvis ikke mit eget, men naboen savner det nok lidt. Mine ruder bliver skiftet en gang i det nye år, men spånplade klarer resten.

Nå, men december blev det jo alligevel, og kalenderstagen er sat op som sædvanlig:
Håndarbejde...., ja det er jo næsten en by i Rusland, men en smule er der da sket:
Og så har jeg en regel. Jeg må ikke købe ny julepynt. Kun hvis jeg slet ikke kan lade være. Og det var lige sådan, det var med disse fine julekugler i keramik med glasur og tegninger af Theresa Jessing:
Jeg har købt kuglerne lige her. Faktisk har jeg også været heldig at få en gave:
En spritny bog, - direkte fra trykken. Det er en krimi, nummer to i serien, og jeg har læst etteren med stor fornøjelse. Nu er jeg i gang med denne, som tegner rigtig fint. Hvis du ikke har læst den første, så kan den skaffes uhørt billigt her. Det var måske en idé til julegave eller værtindegave til krimielskeren, der også godt kan lide historie? Jeg kan i hvert fald anbefale den. Og hvad får man ellers for 63 kroner?
Abonner på:
Opslag (Atom)