søndag den 1. november 2015

November er her....

"Der er tusind ting at gøre.
Klokken elleve fem og fyrre
blev november hængt til tørre.
Jeg vil male dagen ....."


Og lige om lidt er det julemåned. Der skal gang i produktionen, - ikke bare af det julede, men også lidt barselsgaver og noget til de "store-små". Jeg øver mig i at nå det, jeg når. Og INGEN skal ødelægge min spirende julestemning.

De første nisser er ankommet til matriklen:




Og så er der jo også andre tegn på vinter og jul, - selvom jeg tror, at jeg husker, at hyacinter slet ikke plejer at komme så tidligt. De skal være så velkomne:



Jeg bliver nødt til lige at fortælle om en bog, jeg har lyttet, - en s.... god bog! Fra hus til hus af Kristin Baldursdottir.

Hold nu op, hvor var den fantastisk. Den unge pige, der skal til at finde ud af livet, - mennesker, der krydser hendes vej, moderen, veninden, - en hverdagsroman med store tinder, og en ganske overraskende slutning. Jamen jeg må anbefale den. 

Der er ting at gøre, - så det blev sidste ord i dette indlæg.



16 kommentarer:

  1. Jeg er vild med dine små julenisser - og tusind tak for anbefalingen af 'Fra hus til hus' af Kristin Baldursdottir.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og tak, - jeg håber, du vil læse den med fornøjelse, hvis du ikke allerede har været der.

      Slet
  2. Svar
    1. Tak, - de hører ligesom til her :)

      Slet
  3. Jeg elsker den sang :) !
    Du er en rigtig jule hygge fis - og din forventnings glæde smitter :) Jeg har læst bogen og husker den også som rigtig god og velskrevet og du lærer virkelig den unge kvinde at kende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, - jeg er vild med julen. Specielt tiden op til.
      Faktisk tænkte jeg tit undervejs, at bogen handlede om mig, - altså ind imellem var jeg moderen, så hovedpersonen, så veninden, så den gamle dame, så operasangerinden. Ikke helt ringe af en bog :)

      Slet
  4. Jeg må også i gang med at nisse-nørkle om lidt - fik opskriften af dig for nogle år siden, men alle nisserne er flyttet hjemmefra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det med de nisser. Jeg har en lille kurv selv, som jeg værner om. Men jeg laver tit nye, som skal rejse hjemmefra og sprede juleglæde.

      Slet
  5. Nu breder julestemningen sig, når dine nisser kommer på banen ;-)
    Jeg har også set hyacinter, og det er da ekstra ordinært tidligt i år. Dejlige er de.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker i hvert fald før i tiden, at hyacinter kom til juledagene, og så især spredte glæde på den anden side af jul. Men jeg holder så meget af dem, så de skal være velkomne.

      Slet
  6. Hor er nisserne bare søde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg har godt nok også efterhånden lavet mange af dem :)

      Slet
  7. Hvor er jeg glad for at du også kunne lide bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét kunne jeg. Hun er en meget spændende forfatter.

      Slet
  8. Kære Eva. Hvor er de søde, dine nisser.
    Da jeg var barn, blev min elskede storebror og jeg passet af en kvinde op til jul, som var ufattelig dygtig til at skabe små nisser, som du. Jeg husker det, som var det i går. Hun insisterede på, vi lærte kunsten, selvom vi ikke var så gamle. Det var så hyggeligt:)
    Om bogen: Jeg kan godt forestille mig, at du kan li´ netop dén bog. Jeg har faktisk tit tænkt på, at dit sprog her på bloggen og hos Miri, minder mig om den form for sprog, forfatteren skriver. Altså den dér nordiske - og her islandske - måde, hvor kvinder er fåmælte - og håndarbejdende og hårdtarbejdende - og hvor alt livet bruser inde under ordene.
    Jeg har læst ´Karitas´ af samme forfatter og også bind 2. Fantastiske bøger. Virkelig. Jeg tror på en måde, hendes bøger rammer noget urkvindeligt i alle os kvinder.
    Mange gode hilsner til dig, Eva, Fra Laila:)

    SvarSlet
  9. De er godt nok også fine de nisser :-)

    SvarSlet