torsdag den 30. juli 2015

Det har været en underlig uge. Ikke dårlig, bare underlig. Og en af de uger, hvor man er glad for at have ferie, for ellers var det jo aldrig gået, - men samtidig så føles det lidt som spild af ferie. Kender du det?
Nå men der er jo da blevet lavet lidt forskelligt. For eksempel har mange gøremål levnet plads til lytning af lydbog. Jeg har besluttet mig til at lytte Hanne Bech-Hansens krimier, og jeg er startet med den første, som jeg godt nok har hørt for nogen år tilbage, men bare lige for at komme i stemning.


"Lasten" hedder den, og det er en rigtig god krimi. Der er lagt meget vægt på samarbejdet i politiet og udnævnelsen af en ung pakistansk kvindelig vicepolitikommisær, og det er tydeligt, at forfatteren er godt inde i stoffet her. Krimigåden er godt tænkt, og bedst som man tror, den stopper, så fortsætter optrævlingen. En slags feel-good-krimi, - lige til dårligt vejr i sommerferien. Og jeg skal i gang med nummer to i dag.

Jeg fik skam lavet en klud mere på maskinen i går, og hvor den første tog nærmest to dage, så tog nummer to kun en times tid. Det går da fremad.

Karklud, denne gang i helpatent:


Og så sidder jeg også lidt i en sofa og hækler, når der kan blive fred til det:


Det er de klassiske grydelapper her på kanalen i dobbelt bomuld og fastmasker. Denne gang med blå kant.
Jeg ønsker mig tørvejr i dag. Hele haven og terrassen er gravet op, og det er altså ikke nemt for dem, der skal ordne den igen, at få lov til at arbejde, blev der sagt!




11 kommentarer:

  1. Tusind tak for anbefalingen Hanne Bech-Hansens krimi - den må jeg have fat i.
    Så fine ting du har lavet!
    Og ønsket om tørvejr er jeg helt med på :-) Håber du snart har en have uden huller igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der arbejdes flittigt, og de har vist lovet, at det bliver færdigt i dag.....

      Slet
  2. Hendes krimier har jeg faktisk aldrig læst, så tak for at huske mig på dem:) Skønne klude, så dygtig du allerede er blevet :) Jeg drømmer også om tørvejr, føler snart jeg bor i en sump og al den regn har vækket 100000000 myg ! Tid er noget underligt noget- den går bare og vi føler åbenbart at der er "rigtige" måder at bruge den på.. Mennesker ! :) Godt du har ferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt på sin plads med ferie. Til gengæld er det ikke på sin plads med 100.000.000 myg. Slet ikke.

      Men foreløbig skinner solen her, hvor jeg sidder for hermetisk lukkede døre, fordi de skærer fliser udenfor. Suk.

      Slet
  3. Det er altså fine sager du får lavet her i sommer og kombien med lydbøger er slet ikke dårlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig dejligt med lydbøger. De kan desværre ikke kombineres med strikkemaskine endnu, for jeg skal koncentrere mig for meget :)

      Slet
  4. Hov, jeg hørte da den for laaang tid siden. Måske man skulle kaste sig ud i nr. 2 - eller som dig høre nr. 1 igen :-) Herligt at få styr over strikkemaskinen. Min har ligget i kælderen i mange år, men måske engang......

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er spændt på, om vi sådan bliver rigtig gode venner, maskinen og jeg. For den skal jo gerne røres lidt.

      Jeg kan anbefale at starte forfra med etteren, hvis det er længe siden, du har hørt bogen.

      Slet
  5. Du er ellers så god til at hækle fine klude og til at hånd-strikke ;-) Tillykke med den nye maskine. Du er vel nok tålmodig at sidde flere timer for at lære at bruge den.
    Hvorfor bliver din have og terrasse gravet op. Fibernet måske ?

    SvarSlet
    Svar
    1. To gange vand i kælder efter skybrud var altså dråben. Så jeg får nye fliser og et sindrigt system med faskine og rist og rør, - og er helt spændt på, om det virker :)

      Strikkemaskinen skal skam ikke erstatte håndstrik/hækling. Man kan bare lave nogen sjove ting på den, når man altså lige har fået det lært. Og det skal der bruges noget tid på.

      Slet