På en anden blog så jeg, at man kunne støtte Scleroseforeningen ved at strikke grønne klude. Jeg havde lige to nøgler økologisk bomuld liggende, så de blev nærmest dobbelt-grønne på den måde. Et beskedent bidrag, som forhåbentlig kan give en skilling til det gode arbejde:
Det er også blevet til en enkelt hagesmæk med opskrift fra farmorfabrikken i "retrogult":
Imens jeg strikker og hækler, stryger eller gør rent, så lyttes der lydbøger, og jeg har lyttet denne, som jeg har downloadet gratis fra DR, færdig:
Bogen er en skildring af livet omkring Hitler fortalt gennem hans unge sekretærs øjne. En spændende historie, - men desværre ikke ret spændende fortalt. Jeg kom dog til "den bitre ende", og hvis du er specielt interesseret i krigshistorie, kan bogen måske være noget for dig. Det er ikke en bog som indskriver sig som noget specielt i min lydbogshistorie.
Tilbage til strikkepinde og Tour de France, som man jo kan se med den bedste samvittighed i år. Man går ikke glip af en hel masse godt vejr, i hvert fald.
Det er så fine ting du får lavet ;-)
SvarSletTak skal du have, - jeg kan jo simpelthen godt lide at have noget håndarbejde i hænderne.
SletDet var synd, at historien er dårligt fortalt - der må jo være masser at fortælle om livet omkring Hitler.
SvarSletSå fine ting du laver!
Historien er fortalt gennem en ung, temmelig ureflekteret, pige. Hun fortæller f.eks., hvor mange lænestole, der stod i lokalet, hvem der sad ved siden af hvem ved bordet og så videre. Det kan såmænd være interessant nok, hvis man er meget detaljeorienteret, men hun gør sig ingen tanker om Hitler og hans gøremål. Jeg er sikker på, at hun bringer noget til billedet af livet omkring Der Fûhrer, men jeg kedede mig lidt undervejs.
SletSå fine ting, som altid, du laver, har også fundet farmorfabrikken. Hvor køber du de små mærker, du også havde brugt i dit sidste indlæg?
SvarSletJeg køber mærkerne hos ikastetiket.dk
SletDe har hurtig levering, rimelig pris,og jeg har været godt tilfreds.
Flotte klude. Det gik godt nok stærkt.God weekend.
SvarSletJeg fandt lige to nøgler lysegrønt øko-bomuld på lageret. Og så var det jo bare at slå op :) Tak for ideen. Det er et fint formål.
SletDet er utroligt hvad du får fra hånden - jeg bliver helt forpustet over din produktion.
SvarSletKludene er som alt dit håndarbejde super fine.
Der er jo heldigvis god tid her i ferien. Til daglig kniber det noget mere.
SletDu får godt nok utroligt meget fra hånden :0)
SvarSletSå fine ting. Er vild med dine dobbelt grønne klude :0)
Tak, jeg håber kludene vil indbringe lidt midler til foreningen. Er lidt ked af, at jeg ikke selv skal til Fanø og se salget live, men det bliver altså ikke i år.
SletDet er en meget fin ide med kludene.
SvarSletDejligt, at du får set Tour de France, når nu vejret arter sig som det gør!
Strik, Tour og kølig sommer er en perfekt kombi.
Slet