lørdag den 29. juni 2013

På besøg

Jeg har været der. På besøg i min egen ungdom. Hvor der var ølkasser og grimt hår, orange pendler, selvoptagethed, og hvor store tanker om livet og det gode blev tænkt,  -der hvor musikken aldrig var ligegyldige ord. Der, hvor man tog sig selv alvorligt. Meget, meget alvorligt.


Og jeg så teaktræsmøbler inde ved "borgerdyrene", hvor de også fik hamburgerryg med gemyse. Og jeg så muligheder og priviligeret udlængsel inde hos den enlige, kvindelige skoleinspektør. 

Det er i Den gamle by i Aarhus, det kan ses og mærkes, og jeg var på besøg med "pigerne" fra 9. A årgang 1974. Ikke noget dårligt selskab. Der var også tid til konditori-besøg med gåsebryst og god kaffe.

Et af yndlingsstederne er Museets gartneri, - og den gartnerdatter, der var med i selskabet fik næsten tårer i øjnene bare af duften. Her blev investeret. I håndholdte og helt analoge pelargonier, som med garanti aldrig har set en hormonspray, og derfor er både skæve og spinkle, - men til gengæld dyre. Og allerede højt elskede i deres små lerpotter:

Appleblossom:


Og Grandiflorum:


I aften har jeg en aftale med Anders Agger. 2 timer på DR2. Jeg må gerne medbringe strikketøj :)

21 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende, at du har været på besøg i din egen ungdom i Den gamle by i Aarhus - det kunne jeg også tænke mig at opleve.
    Her er vi også klar til at se Anders Agger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg.

      Slet
  2. Jamen så ses vi om lidt med strikketøjet :)

    SvarSlet
  3. Åh det glæder jeg mig så meget til at se - og det er klart på sommerferie-planen :-) God ferie til dig - håber du er landet godt og solidt i den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjooo, - oprydning efter sommerferiefrokost var i år min tjans. Og der er en god uges arbejde, før jeg kan lukke og slukke, - men der skal ferieres fra sidst på ugen.

      Slet
  4. Åh ja, det står altså på sommerens TO DO liste! Et besøg i Den Gamle By og et tilbageblik på 70'erne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det! Det er virkelig et besøg værd. Og det er resten af Den gamle By altså også.

      Slet
  5. Hvor spændende! Måske skulle man en tur til Aarhus?
    Pelargonierne er smukke. Det er fantastisk, at nogle holder liv i de gamle arter. Det bliver ellers nemt så strømlinet og effektivt det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skulle bestemt tage en tur til Aarhus og se Den gamle by. Og måske købe en "gammel" pelargonie. Det er nemlig rigtigt, at det er skønt at se noget, der ikke er så strømlinet.

      Slet
  6. Dejlig fortælling, tror da der står en tur til Aarhus og den gamle by på listen over ture vi skal på :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så spændende. Kom du bare til Aarhus :)

      Slet
  7. Det lyder hyggeligt med et besøg tilbage i de "gode gamle dage" - jeg har set et indslag på tv om det - det var sjovt at gense mange af de ting, man husker så godt fra den tid. Jeg vil virkelig gerne en tur til Århus og se det hele rigtigt :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis ikke du lige kommer til Aarhus, så anbefaler jeg Temalørdag på DR2, Sådan var det i 70´erne. Kan findes på nettet.
      Men et besøg i Den gamle by er værd at overveje :)

      Slet
  8. Ak ja Eva
    Svundende tider kan altså godt huske dem,jeg må vist også en tur i den Gamle by,håber du nu får tid til at nyde sommerferien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal glæde dig :) Og jeg holder ferie fra næste mandag, -og glæder mig

      Slet
  9. Den der 70'er by maa virkelig vaere et besoeg vaerd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, den er. Jeg har allerede været der for 2. gang, og det var lige så spændende. De er ved at bygge et baghus til opgangen, hvor der blandt andet skal være en lille lejlighed til tyrkiske indvandrere, som der kom mange af sidst i 60´erne og i 70´erne.Fantastisk ide at dokumentere sin samtid.

      Slet
  10. Det lyder bare så hyggeligt :-)
    Jeg ELSKER også pelargonier og helst MANGE af slagsen:-)
    Må hellere ringe hjem til Tore og bede ham om at vande forresten!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Og helst de lidt gamle og forpjuskede pelargonier her hos mig :)
      Ja, det er nok en god idé at minde om at der skal vandes blomster derhjemme.

      Slet
  11. Åh det lyder godt med gåsebryst og gammeldags pelargonier. Jeg så for nylig en dokumentar fra den gamle by med Søs Egelind, hvor de viste nogle af de nye udstillinger, der er på vej derinde, bl.a. fra hippie tiden. Dem glæder jeg mig til at se.

    SvarSlet