søndag den 3. februar 2013

Knips....

Jeg knipsede lige med fingrene, og så gik der en måned og endda lidt til.

Januar blev den måned, hvor jeg havde en lille gæst lige uden for mit stuevindue. Sød og velnæret og meget blank i pelsen. Den mæskede sig nemlig i mejsekugler, - og efter flere forsøg er det vist lykkedes at finde ny ophængning til disse, så den lille fyr ikke længere kan nå dem, - med mindre den får vinger.


Januar blev også den måned, hvor der blev bagt. Her er det boller,  men der blev også lavet knækbrød og saltmandler og andre lækkerier:


Trods pause på bloggen var jeg så heldig at vinde dette skønne billede hos Maria


Januar blev også måneden, hvor jeg fik indkøbt spirebakken fra min ungdom og jeg fik lavet både grønne ærter og kikærter, som smager som slik:


Januar blev også brugt til håndarbejde, -en del blev det da til.

Små sko til en dåbsgave:


Et halsrør til eksamengave:


Et babytæppe:


Karklude:


Og minsandten et babytæppe mere:


Faktisk så er der endnu mere håndarbejde færdigt, men det kan jeg ikke vise endnu, for det er til en gave til en lille fyr, som ventes i den aller nærmeste fremtid :) 

Og så blev januar også den måned, hvor "mine unge" gik til eksamen og klarede sig så fint, at jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på det. Det var da nok det allerbedste i den måned.

Er jeg tilbage på bloggen? Lidt eller meget? Det vil februar nok vise, for jeg ved det ikke. Ikke lige nu i hvert fald........

19 kommentarer:

  1. Det er dejligt at se, hvad der er sket hos dig i januar. Den lille mus kan jeg slet ikke stå for :-) Rigtig god idé med spirebakken - den tager jeg straks til mig.
    Velkommen tilbage, Eva.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Spirebakken er så hyggelig. Retro på den sunde måde.

      Slet
  2. Hej Eva. Dejligt med livstegn :o)
    Herlig lille mus. - og fine ting du har fået kreeret.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Musen er sød på billeder, - jeg håber, den finder et bedre domicil.

      Slet
  3. Tilbage eller ej, dejligt at høre fra dig, vi havde jo blogfødselsdag den 14 januar ;0) 3 år er gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du milde, det havde vi jo også! Tak for påmindelsen. Og tillykke til dig.

      Slet
  4. Hvor dejligt at høre fra dig :)
    Og du har da haft travlt !!
    Og tillykke med dine dygtige børn :)
    Har aldrig prøvet at spire kikærter...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Ja, de er dygtige, men det allerbedste er, at de tilsyneladende er havnet et sted, hvor de trives og kan bruge deres talenter.

      Kikærtespirer er så lækre, og det er skønt at kunne frådse i dem.
      Men grønne ærter er nok de bedste. Som at stå med en mundfuld friske ærter en sommerdag, når ærterne er vokset godt til og er næææsten for store, - lige som jeg bedst kan lide dem. Prøv det.

      Slet
  5. Det kan ellers være svært at se en måned frem når man står ved 1. januar, men så alligevel er den hurtigt ovre. Det er hyggeligt med livstegn fra dig og det glæder mig at dine unge(r) klarer sig godt. Hvad nu med den lille mus, mon han er nødt til at trække indendøe?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den der idé med musen indendøre, den er bare helt udelukket. Så skal det være hos naboen i hvert fald:)

      Slet
  6. Hvor det lyder til at have været en dejlig måned - det var dog den sødeste lille mus , ja sød så længe den ikke kommer ind !
    Dejligt dine unger har klaret sig godt :)
    Den der spirebakke bringer rigtig mange gode minder frem - jo også minder om at have glemt at der var noget i Bakken :(

    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der har jeg også været...., forvoksede spirer, eller fastgroede...., jeg vil prøve at undgå det:)

      Musen, den skal helst flytte sig fra min matrikel!

      Slet
  7. Sikke flittig du har været i januar. Jeg vil også prøve at lave ærtespirer. Kan man ikke lægge dem på våd vat som med karsefrø?
    Stakkels mus der ikke kan nå maden mere ;-)
    Tillykke med de unge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved faktisk ikke, om man han spire ærterne på vat, men hvorfor skulle man ikke kunne det? Man kan nemlig også spire karsefrø i spirebakken, så det kan nok også lykkes omvendt.
      Jeg har i øvrigt ledt efter tørre ærter til spiring længe, men så fandt jeg dem i Helsekostforretningen i Jægergårdsgade, hvis du kommer der forbi:)

      Jeg synes bare, at den mus skal finde mejsekugler et andet sted end her hos mig....!

      Tak.

      Slet
  8. Skønt at høre fra dig igen:-) Januar har været god, kan jeg læse mig til. Genialt med en spirebakke, jeg putter altid i en lille glasskål - og det er da ærlig talt bøvlet - så tak for tippet. Nu vil jeg på udkik efter en:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig klassiker, - nøjagtig magen til den jeg havde tilbage i 70´erne. De fås i helsekostforretninger.

      Slet
  9. Tak Eva for oplysningen. Jeg vil kigge ind i Helsekosten i Jægergårdsgade ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og der er mange andre fristelser:)

      Slet
  10. Velkommen tilbage altid dejligt at høre nyt fra dig, spændende januar måned med mange flotte håndarbejder fra din hånd.

    Tillykke med dine flittige " unger" kan da godt forstå du bliver helt varm inden i det har vi heldigvis lov til som forældre ;-))

    Kh Jane

    SvarSlet