Jeg er blevet færdig med endnu en krimi på "lyd", Elsebeth Egholms De døde sjæles nat:
Den var god...., spændende, indviklet, måske lidt "fortænkt", lidt urealistisk, men god. Jeg synes, det har løftet Egholms krimier, at hun har skiftet fokus til Peter Boutrup, - også selvom denne måske kammede lidt over, men jeg har følt mig godt underholdt.
Og så har jeg også vendt sidste papirside i Niceville:
Jeg har set bogen berømmet rundt omkring, og den var bestemt også god. Charmerende er måske det rette ord. Den behandler en særdeles alvorlig problematik, - de hvides behandling af de sorte i USA, - med både humor, charme, varme og let overfladiskhed. En hyggelig bog om et uhyggeligt emne. Og den slipper ret godt fra det. Ikke stor litteratur, men værd at læse. Og jeg har filmen til gode endnu:)
Hvem har ikke altid ønsket sig sådan et rensdyr:
Det minder mig om, at jeg da vist har glemt at ønske mig en hulahop-ring......, - det var ærgerligt.
så har du også et ønske til næste år.
SvarSletMåske i fødselsdagsgave?
Racediskrimination vil vist være et emne de næste mange år. Både her og der og alle vegne.
God torsdag til dig.
Kh. Lis
Det ville være fornuftigt at ønske sig sådan en, men måske glemmer jeg det også til min fødselsdag;)
SletJeg kan se, at vi har samme opfattelse af de to bøger;-)
SvarSletDet var da skægt. Smag og behag er jo forskellig, men det er altid sjovt at høre andres mening.
SletBare det var mig der fik læst/hørt nogle flere bøger! Det bliver ikke til meget for tiden :)
SvarSletMin hulahopring står alene og forladt i et hjørne... Måske skulle jeg finde den frem efter jul - så er det sikkert tiltrængt! :)
Altså, du kan sagtens lytte bøger, mens du hulahopper :)
SletJeg har ikke læst nogle af bøgerne, men har set filmen Niceville, der var underholdende og fuld af charme, trods sit alvorlige emne.
SvarSletElsebeth Egholm har jeg endnu til gode at læse, men hun skal afgjort læses på et tidspunkt. I øjeblikket er jeg ved at tygge mig igennem Hobitten på engelsk. Jeg er vild med Tolkiens utrolige sprog og synes lige jeg ville læse den, inden jeg skal se filmen i juledagene.
Elsebeth Egholm er værd at stifte bekendtskab med.
SletHobbitten læste jeg som ung, men Ringenes Herre var for meget, så der stoppede jeg:)
Niceville er også en rigtig god film, men det er efter min mening en stor fordel at have læst bogen først - så afsted med dig :)
SvarSletRudolf er sjov - ja, man burde....
Endnu en gang tak for opskriften på nisserne, nu har jeg selv været lidt i gang. Hvis du har lyst, kan du se dem her: http://frkanemone.blogspot.dk/2012/12/nisseparade-nu-er-det-snart.html
God jul til dig, Eva
Mange hilsner, Ulla
Så fine de da er blevet. Dejligt at sprede lidt nissesind.
SvarSletDet er dejligt at høre om, hvad du læser! Jeg har endnu ikke læst bøger af Elsebeth Egholm, men det er nok fordi, jeg er bidt af erindringer og historie. Gretelise Holms erindringer 'Jesus, pengene og livet' anbefaler jeg varmt!
SvarSletNår jeg hører og gode bøger, skynder jeg mig at bestille på biblioteket, så det er allerede gjort:) Nogen gange er der lang ventetid, men så er det en dejlig overraskelse, når bøgerne pludselig dukker op. Og man glemmer ikke bøgerne igen på denne måde.
SletTak for anbefalingen.