lørdag den 20. oktober 2012

Den endelige løsning

Der er blevet læst igennem her i ferien, og jeg er kommet igennem "Den endelige løsning" på (for mig) rekordtid. Lad mig sige med det samme, den får alle de stjerner og hjerter, jeg kan give den:


"Den endelige løsning" indeholder alt det en god krimi skal have. Handlingen foregår i foråret 1989. Et enkelt mord i en skov i Ebeltoft bliver til en række mord, og der kommes vidt omkring. Opklaringsarbejdet forestås af den sympatiske Jacob Tofte og hans yngre kollega Lena, som et dygtigt og samvittighedsfuldt makkerpar, men der må trækkes på hjælp i både Tjekkoslovakiet og Tyskland. Baggrunden for mordene skal findes tilbage i og efter 2. Verdenskrig, og der er masser af spændende historisk stof, men hele tiden er det tæt knyttet til krimigåden, så det løber ikke af med forfatterne. Og historien er bygget fantastisk godt op. Ikke på et eneste tidspunkt føles den urealistisk eller i tomgang. Spændingen holdes lige til det sidste, både hvad gerningsmand og den lille private kærlighedshistorie, som Tofte har, angår. 
Jamen jeg er imponeret. Et forfatterpar debuterer med sådan en flot og helstøbt krimi, det kan kun aftvinge respekt.
Ja, jeg kender forfatterne, og det var måske en lille "bagdel" i starten. På en måde føles det meget intimt, når man læser andres tanker, men jeg skal da love for, at jeg hurtigt glemte det. Jeg kan kun give bogen min bedste anbefaling.

19 kommentarer:

  1. Skønt at få fingrene i en bog, der bare fænger! Jeg skynder mig at skrive bogen på min alenlange liste over bøger, jeg gerne vil læse :-)

    Randi

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det spændende, Eva - tak for anbefalingen! Ja, en debut med en flot og helstøbt krimi kan kun aftvinge respekt.

    SvarSlet
  3. Tak for tippet, Eva..... Det lyder som en bog jeg må ha' fingrene i og øjnene ligeså ;o)

    God weekend
    Kh. Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du kan lide krimier, så er den et godt bud:)

      Slet
  4. Ingen tomgang...... så er det noget for mig....TAK!

    God lørdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må finde bogen og se, om du synes som jeg:)

      Slet
  5. Det må være en ekstra dejlig oplevelse at læse en god bog, når du kender forfatterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk mest en hæmsko i starten. Men jeg er glad for, at jeg kan lide bogen, da jeg nu kender forfatterne. Andet ville have været knap så rart.

      Slet
  6. Den skal da bestilles på biblioteket, tak for anbefalingen :-) Nyd nu den sidste del af ferien :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen er helt ny, - udgivet 5. oktober. Jeg håber da, at bibliotekerne vil købe den..:)

      Slet
  7. Den skynder jeg mig lige at bestille på biblioteket. Dejligt med en boganbefaling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, det var en nitte. Biblioteket har den ikke:-(

      Slet
    2. Men prøv at holde øje, det kan være den kommer.

      Slet
  8. hej Eva
    Den lyder rigtig spændende. Jeg må vist holde øje på biblioteket - og håbe den kommer som lydbog.
    Dejligt med gode boganbefalinger.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  9. Jeg ved ikke, om den kommer som lydbog, men det ville være en rigtig god idé!!!
    Og så kan vi håbe, at bibliotekerne vil købe nogen eksemplarer:)

    SvarSlet
  10. Det lyder bestemt som en krimi for mine sanser, tusind tak for anmeldelsen Eva

    God søndag.

    Kh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må finde bogen. Jeg håber, du bliver glad for at læse den:)

      Slet