søndag den 24. juni 2012

Undskyldningen

Imens jeg har travlt med alt muligt, lytter jeg lydbøger, og i går blev jeg færdig med Hanne Vibeke Holsts "Undskyldningen": Det er en skøn bog om familiehemmeligheder, som nedarves, om forhold, som ikke er, hvad de giver sig ud for at være, om at føle sig svigtet og om løgn. Rigtig godt udtænkt og bygget op omkring et par tvillinger. Flot, flot historie, - altså lige indtil de sidste 10 minutter. Det har tydeligvis været svært at få afsluttet bogen, og så har forfatteren ladet sig lokke til at pensle ud, hvad hun ønsker, at det skal ende med. Show it, don´t tell it. Det er et godt princip, for her får vi virkelig proppet slutningen ned i halsen, og det var slet ikke nødvendigt. Men altså, en SUPER bog, som jeg bestemt anbefaler. Nu skal jeg så i gang med en krimi igen, Kristina Ohlssons Tusindfryd. Det er godt med lidt afveksling. (Og så undskylder jeg, at mine indlæg ser så underlige ud. Men blogger har bestemt, at jeg ikke kan lave linjeskift og nu kan jeg så heller ikke bestemme, hvor billedet skal stå. Irriterende!)

11 kommentarer:

  1. Min mand har også netop læst Undskyldningen og var begejstret. Den må jeg have fat i - tak for anbefalingen!

    SvarSlet
  2. Hej Eva. Jeg giver dig helt ret. Det er en rigtig god bog. Vi har læst den i vores læseklub.
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Jeg har læst den med "øjnene" og i rigtig papirform;o)
    Jeg er lige ved at sige at det var den gang...
    I dag læser jeg mest e- bøger og lytter selvfølgelig til masser af bøger også.
    Jeg har et ambivalent forhold til HVH, men synes hun slap godt fra den her. Som du kunne jeg godt have ønsket at hun stolede lidt mere på læsernes intelligens / fantasi i stedet for at skære alt ud i pap for os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst alle HVH´s bøger, og kan godt lide dem, selvom de er i den letbenede genre. Denne har en dejlig dybde, synes jeg, på trods af den lidt for ud-pindede slutning.
      Papirbøger er en saga blot her hos mig, selvom jeg ikke kan lide at sige det:)

      Slet
  4. Tak for alle de dejlige referancer. Jeg skal spoerge paa biblioteket naa jeg kommer hjem ( om tre dage hurraaa) om der findes en udlaaningsordning gennem nettet, for saa kan jeg nemlig laane hernedefra.
    Det er ioevrigt et rigtigt flot broderi du der fik fat i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må du gøre. Skriv endelig, hvis du skal have råd og vejledning omkring
      lån af lydbøger. DR lægger ofte nogen ud til gratis benyttelse, det er også en dejlig service.

      Tak, - jeg er også glad for det:)

      Slet
  5. Tak Eva !
    Den skal jeg da se om jeg kan få fat på
    - har igen lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skal læse - så dejligt at du deler med os andre !
    Klem herfra

    SvarSlet
  6. Jeg lytter til historien i bilen. Jeg er nået dertil, hvor Helena overrækker sin datter æsken, som hun ikke selv kender indholdet.

    For mig at se, ender historien skidt.
    Men jeg lytter alligevel, selvom jeg håber, at alt ender godt...

    Men selvom jeg i starten blev en kende irriteret over historiernes frem og tilbage...er den virkelig spændende!

    SvarSlet