onsdag den 1. december 2010

Decembertanker

Som jeg skrev i kommentarerne i går, så kunne bilen heller ikke dér køre om morgenen. Så det vil ikke gøre mig noget, om den føler for at starte i dag. Gemalen mener, der skulle være en god chance. Og jeg tror på det.

Og så skal I lige se mit yndlings-julepynt. Må jeg præsentere Nisse Pok:




Nisse Pok har en helt enestående rolle i vores families jul. Mine 4 børn har gået på samme stue i børnehaven, og vi kom der derfor igennem mange år. På stuen var ansat to pædagoger, som havde været i børnehaven i en menneskealder, og den ene havde syet Nisse Pok. Han kom til børnehaven hvert år i december og skrev brev til børnene hver dag. Han er en hånddukke, og så havde han hver dag en snak med børnene i rundkredsen. De vendte dagens tegning og fik en peberkagefigur. Ikke noget med gaver og andet tjuhej.
Og nu tror I måske ikke på det, men han er virkelig levende.

Vi holdt kontakt til børnehaven, da børnene gik ud, og da pædagogen, der havde syet Nisse Pok skulle gå på pension, bestemte hun, at han skulle bo hos os. Sikke en gave. Så nu sidder han på vores spisebord hele december i sin kurvestol med den lille ven, som jeg strikkede til ham engang, da mine børn endnu gik i børnehaven.
Sådan har man jo mødt mange dejlige mennesker i tidens løb. Det vil jeg tænke på i dag.

Dejlig december-onsdag.

9 kommentarer:

  1. Håber at du er kommet godt på arbejde, og det er dejligt med tilbagevendende gæster :-)

    SvarSlet
  2. Der er ikke noget dejligere end ting, der virkelig har en historie! Jeg kan godt forstå, at Nisse Pok har en helt særlig rolle at spille for julen hjemme hos jer!

    Randi

    SvarSlet
  3. Sikke en sød beretning...dejligt med sådanne minder :)
    Håber bilen vil som du vil, og at du kommer sikkert frem og tilbage :)

    SvarSlet
  4. Sikken skøn historie om Nisse Pok!
    Der er ikke noget bedre end gode børnehaver en hel børneflok igennem. Vi har også en hoben gode minder fra "vores" børnehavetid. Jeg er bange for, der er anderledes nu - ihvertfald hvis jeg skal dømme efter yngstedatterens nylige oplevelser som pædagogmedhjælper.

    SvarSlet
  5. Har ikke forstand på biler....men hørte en i fjernsynet sige, at hvis batteriet er mere end 4 år gammelt, så er det en god ide at skifte det ud, for det kan ikke klare kulden. Nu lyder jeg alligevel lidt klog!

    Ham Nisse Pok er guld værd!

    SvarSlet
  6. Hvilken dejlig historie bag Nisse Pok. Kan godt forstå at I er beærede over, at han er flyttet hjem til jer. Når han har mødt så mange børn, må han kende til et hav af narrestreger og hemmeligheder.
    Pøj pøj med bilen

    SvarSlet
  7. Det er en nisse med historie! Håper bilen din starter :)

    SvarSlet
  8. Sikke dog en dejlig historie...og selvfølgelig er han levende... God 1. december til dig og jeg håber bilen artede sig!

    SvarSlet
  9. Sikke en skøn og dejlig nisse og dejlig historie:) Jeg håber bilen ville starte idag?

    SvarSlet