onsdag den 11. august 2010

Hu hej, hvor det går

Jeg har ikke fået fortalt om den sidste lydbog, jeg blev færdig med. Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen. En god krimi med et godt plot, - ja den var faktisk rigtig, rigtig spændende, og samtidig var personerne tegnet godt. Både de kriminelle og politi-personerne. Oplæsningen var også god, selvom jeg var en smule irriteret over en accent på en irakisk politiassistent. Det ødelagde nu ikke indtrykket, og jeg vil bestemt anbefale bogen.



Pyh, det er godt nok blevet hverdag igen. Jeg har lyst til mindst 100 kreative projekter, der er 1.000 ting at huske og lære på arbejde, og der er 10.000 blogindlæg, der skal tjekkes ud og kommenteres og tænkes over. Men der er ikke tid eller kræfter til det hele.
Blogland flyder over med kreative projekter, hjælpsomme mennesker, der samler ind, hækler og strikker til andre, gode indlæg, der vækker eftertanke, ideer til både dit og dat. Man bliver helt svedt. Der er så meget overskud, - selv hos dem, der hænger lidt med r… i vandskorpen. Jeg er imponeret. Slet og ret. Og jeg nyder at følge med, selvom jeg næsten ikke føler, jeg har tid.

Rigtig god dag til alle jer blogdamer, som krydrer hverdagen for mig.

10 kommentarer:

  1. I går lånte jeg på biblioteket, min første lydbog. Har holdt mig lidt væk fra de dersens lydbøger, da jeg ikke ville kunne holde ud at høre på en dårlig oplæser. Dog er jeg nu kommet så langt som at låne en. Er meget spændt på om det er noget for mig. :-)

    Og så er jeg meget enig, i det du skriver omkring hverdag og overskud...

    Kh. Tine

    SvarSlet
  2. Hej Eva,
    Ja, Blogland er oversvømmet med kreative damers kreative tiltag både for egen vinding og andres vinding...

    Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke kan nå mere, end jeg kan, og lige nu er det ikke så forfærdelig meget.
    Til gengæld er du i gang med et smukt striksjal, som må være lækkert at arbejde med :)

    God onsdag til dig fra
    mette b

    SvarSlet
  3. Vi kan nå det vi kan, og ikke andet...synes også jeg har 1000 ting der skal gøres og atter andre 1000 ting jeg gerne ville gøre, men døgnet har 24 timer og ikke mere...på den anden side var det da meget værre hvis man ikke vidste havd man skulle finde på at lave... God onsdag til dig!
    Tak for bogtipset, den skriver jeg bag øret...for efter ferien er læsestakken igen minimeret!

    SvarSlet
  4. Du rammer noget med din kommentar om oplæsere af lydbøger. Skal de bare læse op på pænt dansk, eller skal de "spille skuespil"? Jeg kan ikke blive enig med mig selv. Endnu har jeg kun lyttet til ganske få lydbøger, da jeg ikke er god til at multitaske, når jeg skal følge med i en bog.
    Jeg tror, jeg helst vil have en smule skuespil fra oplæserens side. I det mindste en eller anden form for forskellig betoning, så det er lettere at fornemme, hvem der siger hvad.

    SvarSlet
  5. Mette: Sjalet har været længe undervejs, men det vokser støt. Garnet er så lækkert, silke, og hårdt på en god måde, hvis du forstår. Lige nu ligger det på spisebordet, så jeg lige kan nappe en pind, når jeg går forbi.

    Conny: Jeg vil også gerne have lidt dramatik i oplæsningen. Ind imellem rammer oplæseren plet, og af og til ikke.

    SvarSlet
  6. Jeg har læst bogen, er igang med flaskeposten, han skriver nogle fantastiske bøger :0)

    SvarSlet
  7. Tak for anbefalingen af bogen, Eva - det er så dejligt at få inspiration til læsning her i blogland. Oplæseren af en lydbog er for mig utrolig vigtig og kan ødelægge fornøjelsen ved en ellers god bog.

    SvarSlet
  8. Tak for besøg på min blog - hyggeligt at finde en ny "strikke" blogger :-)
    Jeg synes, vi skal se positivt på det: Det er jo herligt overskudsagtigt med al den skaberkraft, selvom vi skal udnytte hvert eneste ledige minut og aldrig føler, vi har tid nok. Jeg kan godt forstå, du er specielt fokuseret på den manglende tid lige nu, for det kræver jo altid ekstra kræfter at lære nyt - håber, du bliver glad for dit nye job :-)

    Jeg syntes Fasandræberne var skrækindjagende læsning - og så er det jo, som det skal være ;-)

    SvarSlet
  9. Takk for boktipset, den skal jeg prøve!
    Ja føler meg litt som deg når jeg ser alle de kreative prosjektene rundt om...men trøster meg med at jeg kan ha kreative perioder jeg også, bare ikke hele tiden! thihi

    SvarSlet
  10. Tænk engang at der skulle gå så længe før jeg fandt forbi din blog... Men nu er du fundet!... :o)
    Knuss

    SvarSlet