onsdag den 25. august 2010

Fem fantastiske fund

Jeg er blevet tagget af hele to bloggere, nemlig Kolorista og Mette B. Og de har foreslået at jeg viser ”Fem fede fund”. Ideen er at vise genbrugsguld og dele de fede loppesteder med hinanden. Og mine kommer her:

Fund nr. 1:
En dejlig kande. Jeg har en svaghed for kander, og denne her fandt jeg på Torvedag i Åbyhøj for et par år siden ved en af de mange boder, hvor private sælger lopper. I år var der ingen kander til salg, så der gik jeg tomhændet hjem. 25 kr.



Fund nr. 2:
En af de allerskønneste klassikere, Huset Buddenbrook af Thomas Mann. Bogen er købt på Åby Sogns Basar, der holdes hvert år i marts måned. Gamle bøger, masser af genbrugsting, lidt møbler, - et besøg værd. 5 kr.



Fund nr. 3:
To par luffer. De hører ikke helt under kategorien genbrug, men de er købt på samme basar, og jeg synes, den fortjener lidt omtale. Hver onsdag hele året mødes basar-damerne og laver håndarbejde, lægger planer, drikker kaffe og hygger sig. Damerne sørger for en julekurv til hver eneste beboer på byens plejehjem, de laver juledekorationer og så laver de fint håndarbejde, der bliver solgt på basaren. Hele overskuddet går til arbejdet med de ældre og børnene i sognet.
Disse luffer er strikket af Henny, som desværre ikke er her mere. Derfor passer jeg ekstra godt på dem. 75 kr.



Fund nr. 4:
Min elskede hvilestol. Fundet i min favorit-"genbrugsbiks", Den blå avis. På et tidspunkt havde vi nærmest ingen møbler, der ikke var købt i DBA eller Gul og Gratis. Faktisk gik der helt sport i at spotte gode ting. 500 kr.



Fund nr. 5:
Vores spisebord, som virkelig er et dejligt fund. 4 plader hører der til, og der kan sidde 18 personer rundt om det. Vi har haft det i mange år, og det er (selvfølgelig) fundet i Den blå avis. (det er ryddet op til fotografering, for til daglig flyder det med alverdens ting). 500 kr.



Legen har vist været en del rundt, så jeg kan ikke lige overskue, hvem jeg skal sende videre til. Men vis frem, hvis du har noget genbrugsguld at vise.
I aften er der "efter-Canada-fest" med pigekoret og de medrejsende forældre. Jeg har bagt pølsehorn.

God onsdag

9 kommentarer:

  1. Du er en Loppehaj !
    Skønne fund :-)

    SvarSlet
  2. Det er da også sjovere og en god tanke stort set udelukkende at omgive sig med genbrug, synes jeg :)
    Lækker hvilestol! Og bogen - jeg køber også bøger i genbrug - der er tit gode titler.

    God dag!

    SvarSlet
  3. :) Ja, man skal jo gide de der loppemarkeder for at finde sådanne fede ting - eller som du siger brug DBA eller Gul og Gratis. Da vi flyttede i hus for godt 7 år siden, var INGEN møbler købt nye, og jeg nød alle de historier der fulgte med hvert enkelt møbel.

    SvarSlet
  4. Sikke nogle skønne ting, du har fundet - det er virkelig genbrugsguld!

    SvarSlet
  5. Det er en fornøjelse at se dine dejlige fund og høre historierne, der følger med.
    Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen, men jeg bliver helt overvældet, når jeg ser mange ting foran mig. Jeg mister overblik og interesse og kan ikke vælge. Sådan får jeg det også i store varehus som Bilka f.eks. Det har nok noget med kognition at gøre på en eller anden måde.
    Men hygeligt at læse om. ;-)

    SvarSlet
  6. vil blot sige at den øverste kande er fra Sorring lerkunst og kan (sjovt nok) købes i sorring, sammen med meget andet i serien :)

    SvarSlet
  7. Skønne sager - tak fordi du legede med. Da jeg selv har opfundet legen for et par dage siden, tror jeg ikke den har cirkuleret færdigt endnu - så du kan roligt sende den videre rundt hvis du har lyst. Kh Lisbeth

    SvarSlet
  8. Åh, de blå kande, den er så skøn...jeg havde også købt den, hvis jeg var kommet forbi...Hav en god eftercanada-pølsehornsfest...

    SvarSlet
  9. Dejligt, at I kunne lide mine "fund" og deres historier.

    Hvor er det sjovt, at kanden er fra Sorring. Jeg må vist forbi en dag og se mere, -den er meget lækker.

    Kolorista: jeg har set, at flere allerede selv har grebet ideen og viser frem. Det var velnok en god ide, du fik.

    SvarSlet