Kender du Butik Fryd? Vi har et stykke tid haft en butik nede på næste hjørne. Der hænger et lille skilt på den: Butik Fryd er en gave til dit kvarter. Her kan man bytte små ting, man ikke længere har brug for. Hvis butikken ikke længere er til glæde, er man fri til at forære den til et andet kvarter, som kan bruge den.
Jeg har holdt øje med, om der er nogen, der bruger butikken, og det er der skam. Det er hele tiden nye små ting, der står til fri afbenyttelse.
I går opdagede jeg, at der også står en butik i nærheden inde i kolonihaverne ved siden af mig:
Jeg ved ikke, hvem der laver Butik Fryd (der er et telefonnummer på), men hold da op, hvor jeg synes, det er en hyggelig ide. Og med et gennemført "forretningskoncept", - skiltning og farve er ens, resten er lavet af genbrugsmaterialer og derfor forskelligt.
Tak for butikkerne, hvem der nu end står for det.
God mandag.
Det er da en suverænt god idé!
SvarSletAj, hvor er det en sjov ide. Gad vide, hvor den er opstået? God mandag:)
SvarSletDet er da en super god idé... :o)
SvarSletSå er det at man bliver i mandagmorgengodthumør over sådan en god og enkel ide :-)
SvarSletDet var da en knippelgod ide! Ros til initiativtageren :-)
SvarSletRandi
Sikke en skøn ide, Eva! Sådan en lille butik ville jeg ønske, vi havde her - men der er nok for langt mellem husene.
SvarSletHa' en go' mandag!
Fantastisk idé - den tror jeg sgu lige jeg hugger (eller bytter :-)) mig til!!! Nu skal jeg bare finde en havebænk, en gammel stol og en stor klat maling - så er jeg klar! KH Lisbeth
SvarSletFan-friggin´-tastisk idé! Tror du de leverer så´n en bette butik ude på landet, for ellers gør jeg da som Lisbeth, og copy-cat´er mig til en :-)
SvarSletGenial idé! Det koncept kunne vi godt bruge her i Tapdrup. Skal liige snakke med bedsteveninden om det :o)
SvarSletFantastisk ide!
SvarSlet