lørdag den 31. juli 2010

Så glemte jeg alligevel noget

Inden jeg tog på ferie havde jeg jo overvejet det der med håndarbejde i fly, og jeg havde købt ind til hækling med træhæklenål. Men da jeg pakkede valgte jeg i sidste øjeblik at lade det blive hjemme, for det vejede jo godt til....
Det fortrød jeg jo! Så jeg måtte på garnjagt, og der faldt jeg over denne skønne strikkede cykel:



Den første familie, vi boede hos, var en skøn, uhøjtidelig en af slagsen (måske var det derfor, der var så skønt at være gæst), og de satte pris på håndarbejde af forskellig art. Så jeg fandt lidt bomuldsgarn i Victoria, som jeg hæklede servietter af. Det ønskede de sig nemlig:



Og et køkkenhåndklæde blev lavet af lækkert bambusgarn, indkøbt i Seattle på 2. sal:



I Vancouver fandt jeg mere bomuld, og der har jeg foreløbig strikket en karklud:



Jeg købte en plastikhæklenål, og der var ingen problemer med at tage den med igennem security eller med at hækle ombord på flyene. Dejligt at vide.

Sikke da et møgvejr det var i går! Mine rengøringsplaner blev nu ikke til noget, for jeg slæbte symaskinen ind i stuen :) Måske bliver der lidt at vise frem i morgen....
God lørdag!

7 kommentarer:

  1. Dejlige ting du fik fra hånden.....Cyklen havde måske også været lidt uhandy at transportere med i flyet :))

    Glæder mig til at se dine projekter fra igår. Også god lørdag til dig :))

    SvarSlet
  2. Sikke nogle smukke ting, du har hæklet på rejsen! Og cyklen er da det skønneste blikfang, jeg har nogen sinde set :-))

    Rigtig god lørdag også til dig!

    SvarSlet
  3. Hvor er det nogle skønne ting du fik lavet...og vidunderlig gave med servietterne ( og i en rigtig flot farve)

    SvarSlet
  4. Den cykel ville jeg gerne have ! :-)
    Og måske meget godt du lod nørkleriet blive hjemme, så du kunne møde nye hækleoplevelser :-)

    SvarSlet
  5. Sikken da en pragtfuld cykel! De dér håndklæder med firkanter kan jeg godt huske at have lavet mange af tidligere også.
    Må sige, at du virkelig har været flittig;-)

    SvarSlet
  6. Det var en fin personlig gave, du lige kunne ryste ud af hæklenålen til dine værter.
    Sjov cykel.

    SvarSlet
  7. Som altid er du flittig....dejlige ting du har lavet.
    Det var da en skøn cykel men måske lidt upraktisk i det daglige.

    SvarSlet