onsdag den 28. juli 2010

Canada, version 2

Da vi forlod Powell River, skulle koret på en lille turne, og første stop var Denman Island,- en lille ø ud for Vancouver Island. På Denman bor der mellem 800 og 1000 mennesker, og alt på øen drives af frivillige. Centralt placeret er øens forsamlingshus, hvor der er teatersal, mødelokaler og en lille børnehave til øens børn. Øens beboere består for en stor del af "gamle hippier", som for nogens vedkommende kom til øen i 70´erne og aldrig kom derfra, eller andre kom der i 70´erne og senere er vendt tilbage som pensionister. Hippie-ånden har overlevet, og ligger til grund for øens aktiviteter. Her et eksempel på håndskrevne regler fra forsamlingshuet:



Og et eksempel på det frivillige arbejde er Dora Drinkwaters bibliotek, som har åbent 6 dage om ugen, og som har de nyeste bøger. Der bor nemlig mange intellektuelle, som køber de nyeste bøger hjem, og som forærer dem til biblioteket, så snart de har læst bøgerne:



Vi boede igen privat, og hvilken oplevelse! Vi blev hentet af et ældre ægtepar, som havde valgt at indkvartere 7 (!), og derfor havde lånt naboens bil for at fragte al vores bagage. Efter et kvarters kørsel endte vi i Paradis. Intet mindre. Dette lille hus boede de i:



Ved siden af huset var bygget 2 gæstehuse med 5 soveværelser og badeværelse (det blev brugt af børn og børnebørn af og til), og så var der dette dejlige udekøkken:



Fra den lille græsplæne foran huset kunne man tage dette billede:



Det ældre par var simpelthen så fantastiske. Manden var oprindeligt dansker, men havde boet i Canada i mere end 40 år. Han arbejdede stadig i sin høje alder som ingeniør, og så læste han bøger på e-bogs-læser. Konen, som fuldstændig lignede og talte som den lille ældre kvinde fra Titanic), var så dejlig, og hun havde lavet skøn mad og bagt brød til os. Opskriften havde hun fundet i en bog, hun lige havde læst, og den var en original opskrift fra den berømte "Alice´s Restaurant":



Parret havde to kajakker, som de af og til brugte til at sejle over på den anden side og spise brunch på en lækker restaurant. Pigerne fik en tur i skumringen:



Sikke et sted, sikke mennesker at møde, - jeg kunne nemt være blevet der hele sommeren!

Idag skal vi til brunch hos en niece, som har haft fødselsdag, mens vi har været væk. Hun skal have et stort spejl, som hun har ønsket sig. Det står lige ved siden af mig. Spejle er ikke, hvad de har været! Det er ret irriterende, men måske skulle man gøre noget ved det....
God onsdag.

7 kommentarer:

  1. Sikke mange vidunderlige oplevelser du har haft i denne sommer !

    SvarSlet
  2. Lyder og ser ud som et vidunderligt sted, fyldt med dejlig stemning og oplevelser.

    SvarSlet
  3. Du milde, Eva - det er jo de dejligste oplevelser for livet, I har fået! Hvor er det spændende at læse, tak fordi du deler med os herude ...
    Det udekøkken måtte gerne stå i min have :-)

    SvarSlet
  4. Tænk at bo sådan et idyllisk sted. Og tænk at være så gæstfri. Sikke dejlige mennesker I har mødt.

    SvarSlet
  5. Tak for en dejlig dagbog. Hvor har det dog været en fantastisk tur!
    -kærlig hilsen en taknemmelig deltager!

    SvarSlet
  6. Vidunderlig oplevelse, Eva - en af dem man gemmer i hjertet :-)

    SvarSlet
  7. Sikke nogen dejlige mennesker, det må virkelig have været en oplevelse for livet..:-o)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet