Det er lidt tid siden, jeg blev færdig med lydbogen Suffløren, som jeg har downloadet fra DR. Når jeg har trukket den lidt med at fortælle om bogen, så er det fordi, jeg har svært ved at finde de rigtige ord.
Suffløren er en fantastisk krimi. Ultraspændende fra første side, en lang og indviklet krimigåde, som trevles op, samtidig med at vi lærer de ret specielle personer at kende. En helt uventet slutning er der også. Den har det hele og lidt til. Den er simpelthen god skruet sammen. Og når jeg så alligevel har lidt, der gnaver, så er det måske, fordi den er lidt for voldsom, lidt for indviklet, lidt for "tænkt", lidt for usandsynlig. Måske er det mere en "mandekrimi"?
Jeg synes, du skal give den en chance. Godt skrevet er den i hvert fald.
Og så er solen sendt på himmelen har fra morgenstunden. Som vi da har fået gode dage og aftener her på det sidste. Vores ugentlige fællesspisning her på vejen gik over i lidt fællessang og kager til kaffen. Det hele er nu mildere, når vejret forkæler os.
Ja alt er lidt lysere og nemmere i solskin ikk hihi. Ende i faellessang, nej hvor hyggeligt.
SvarSletTak for anmeldelsen af krimien, Eva, jeg synes, det lyder vældig spændende! Lidt for voldsom og indviklet får mig til at tænke på Stieg Larsson - måske er det lidt i den retning?
SvarSletDet lyder rigtig hyggeligt med jeres fællesspisning på vejen!
Jeg sad ca. med de samme føleser, da jeg var færdig med lydbogen. På den ene side kunne jeg ikke lægge den fra mig - jeg måtte hele tiden lige høre det næste. På den anden side, så var den for grum, for langt ude.
SvarSlet