lørdag den 21. februar 2015

På vej...

Nu er der kun en uge til kalenderen siger forår, og jeg er nok ikke den eneste, der "snyder" lidt med forårsblomster i potterne:


Der bliver da nørklet en smule i ny og næ, så når jeg bare har langt nok mellem indlæggene, så har jeg noget at vise frem, - næsten hver gang. Lidt forårsproduktion:

Grydelapper med forårsgrøn kant:


Grydelapper med karrygul kant:


En lille bolero i lyseblå (Bella fra babystrik på pinde 3, bomuldsgarn fra garnudsalg.dk)


Samme bolero i svagt lyseblå:


Og et par kjoler til to prinsesser, som står mig nær:


Lørdag, Mads og Monopolet i nattøj, spejlæg og smoothie og mere stof, der skal i symaskinen, - det er gode udsigter. Mon jeg overhovedet kommer uden for døren i dag? 

onsdag den 11. februar 2015

Venlighed

Der er mange, der er så venlige at rose mine kosmetikpunge, og ind imellem er der også nogen, der ligefrem ønsker sig en bestemt model. Så kan jeg godt være venlig at efterkomme deres ønske:



Vidste du, at det i denne uge er "Den venlige uge" i Sverige?


Der er ikke meget i livet, der er gratis. Men venlighed, - det koster ikke noget. Faktisk, så kan man risikere at få noget godt igen. Den risiko er da værd at løbe.


mandag den 9. februar 2015

Ferietid

Vinterferien er startet meget stille. Det var tiltrængt, og jeg skal forsikre, at der bliver ladet op. Det er jo det, man har ferier til.

Symaskinen har ikke holdt ferie:




Forleden var jeg til en vældigt inspirerende aften med Bonderøven og forstanderen på Økologisk Landbrugsskole. De filosoferede over vores mad, bæredygtighed, håndværk og meget andet. De to timer fløj afsted, og hækletøjet voksede imens:





Der er også blevet bagt lidt, og bagefter blev bollerne bragt:


Nu er gavekassen fyldt til bristepunktet, hjernen har slappet af, det stille er blevet dyrket. Nu må jeg vist være klar til lidt mere udadgående aktiviteter. Jeg vil snøre skoene.