onsdag den 29. oktober 2014

Milde vinde

Jeg nyder det lune efterår, selvom jeg også mærker mørket, der kommer snigende. Stearinlys og den lyskæde, jeg fik hængt op i weekenden, prøver at mildne lidt på det hele, og det er bare med at få tændt, når man er hjemme. Når kræfterne og tiden rækker bliver der nørklet. Der er gang i flere ting, men lidt bliver der da også færdigt:

 Grydelapper i dobbelt bomuld, hæklenål 4,5 og fastmasker:



Nogen gange så rammer man ind i en stime af god krimier. Midt i sådan en stime er jeg! Jeg er ret vild med de nyere storby-krimier, hårdkogte, lidt utilpassede mandlige hovepersoner og gode plot. Jesper Steins "Bye bye blackbird" falder i denne kategori, og jeg anbefaler på det varmeste. 


Det var skidt, den sluttede, men der er heldigvis en mere...... Den må dog vente, for Ken Folletts længe ventede treer er kommet, og der er mere end 38 timers glæde i den (håber jeg). Det er sørme da slet ikke så skidt.

mandag den 13. oktober 2014

Hygge

Jeg ved, at der er delte meninger om, hvorvidt det er hyggeligt at tage i IKEA, og jeg ved at der i hvert fald også er delte meninger om, at julepynten sniger sig ind allerede nu. Men jeg kan godt indrømme her, at jeg er glad for begge dele.
I går var der dømt IKEA-tur, og det var hyggeligt!

Der var julepynt:

Og jeg købte en smule:


Den rulle, der er på forrige billede indeholder 50 firkanter stof (20 X 20), og de er i dag blevet til et fint picnic-tæppe


Jeg skulle gerne nå en omgang med støvekost og støvsuger inden næste hyggelige indslag i ferien, så jeg løber igen :)


søndag den 12. oktober 2014

En, to tre og en lille bitte ferie

Jeg er her endnu, hvis nogen skulle have undret sig..... Nu er det ferietid, og så er der plads til både dit og dat. Jeg lyttede en fremragende krimi færdig i går:



Rå, storby, godt plot, - du kan læse en anmeldelse af bogen her. Den slutter med "dansk krimi når det er bedst", - og det er ikke helt ved siden af.
Nu har jeg så fundet en krimi i samme kaliber, og den er allerede godt i gang:


Jeg har lovet mig selv, at symaskinen må røres i ferien, og lørdag aften gav tid til endnu tre styk af klassikeren her på kanalen:


Om lidt er der planer. Hyggelige planer. Fik jeg nævnt, at det er ferietid?

lørdag den 4. oktober 2014

Til to

Mon ikke jeg kender et par småpiger, der kan bruge lidt varme til kroppen? Jeg håber det.


De har været færdige en uges tid, så de kunne have været vist frem før, men jeg ved da ikke, hvor tiden bliver af, Der er større ting på pindene lige nu, og det er slet ikke godt strikketøj, så det kommer desværre til at tage sin tid. Øv. Og så lige nu, hvor det kunne være så hyggeligt at lave småting til den kommende højtid..... Nå, men ikke mukke over det! 
Weekenden står i familiens tegn. Og så er jeg glad.