søndag den 30. marts 2014

En anbefaling

Hvad er det egentlig, der tager så meget af min tid, at jeg ikke får blogget....? Det er arbejdet. Og da det ikke skal flashes her, så er der bare ikke så meget andet at blogge om. Og så alligevel. For når jeg cykler til arbejde, lytter jeg til bøger. Og når jeg vasker op. Og vasker tøj. Og går i haven.
Sidst har jeg afsluttet en virkelig god krimi:


Hovedpersonen Katrine Wraa er suspenderet fra sit arbejde, og pludselig er hun hvirvlet ind i en helt privat og meget spændende efterforskning. Hendes far er alvorligt syg, - hun finder ud af, at han slet ikke er hendes far. Hendes mor, Eva, døde for år tilbage i et biluheld, - eller? Trådene fører Katrine tilbage til Rusland i halvfjerserne. 
Det er en super spændende krimi, som er forfatternes tredie. Og jeg opdagede så, at jeg ikke har læst nummer to. Hvor heldig kan man være? Jeg må straks have den bestilt.

Det har ikke været kræfter til at strikke (og så er det skidt!), men jeg fik da slået op til noget nyt i går. I går holdt jeg simpelthen en hel fridag, som blev brugt til at rode med jord. 

Der blev pottet pelargonier om:



Og jeg fik hygget lidt om syrenen, der ser så fristende ud lige nu:


Her til morgen er der tyk is på bilruderne, men jeg krydser fingre for, at frokosten kan indtages på terrassen. Og nu må jeg hellere i gang.


søndag den 23. marts 2014

Top!

På denne hviledag, -som foreløbig er brugt til arbejde, - kan jeg vise en lille top, som er fabrikeret i s n e g l e f a r t.

Bella fra Babystrik på pinde 3 (med lidt personlig frihed ind over), strikket i uld/bomuld fra Gug:



Der er forår i luften og det vælter op med smukke løgvækster. Denne kønne sag i lyseblåt med stribe står i min lillebitte paradishave:


Jeg ser frem til lunere temperaturer, der kan animere til kaffedrikning og strikketøj på terrassen. Og det må gerne være snart!

torsdag den 6. marts 2014

Bogen

Lad mig afsløre det med det samme. Hvis du kun skal læse én bog i år, så bør det være denne:


Jeg har lyttet med stor opmærksomhed i alle de timer, som bogen varede (det er heldigvis mange), og jeg må sige, at Hanne-Vibeke Holst har lavet en ikke mindre end fremragende bog om sin far. Vi er med helt fra hans tidlige barndom i den fattige, indremissionske familie til den store nedtur og bitre afslutning, som på en måde også bliver god. HVH giver et fantastisk realistisk billede af kunstneren, som ikke magter livet, - det er ikke svært at forestille sig, hvor smertefuldt det har været at have Knud som far, men ikke et eneste sted ligger der bebrejdelser i linjerne.
Som læser tænker man mange gange, at han dog er usympatisk, træffer utilgivelige valg, - det gør han nemlig. Man må tage hatten af for, at HVH har formået at skrive en biografisk roman, - et sandt mesterværk, - uden at forfalde til de private betragtninger, som ville have gjort det til langt mindre interessant læsning. 
Uh, som det da er "træls", at den er slut.

Nu vil jeg til at lytte en krimi: "Evas sidste nat". Det håber jeg i sagens natur så ikke det bliver ;)

lørdag den 1. marts 2014

Den første dag.....


Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

Hverdagen føles ind imellem som en hvirvelvind. Og så er det dejligt lige at dvæle ved en smuk sang, et billede, en duft, en solsort, der synger før kl 5 om morgenen.
Man kan også dvæle ved et strikketøj, og det har jeg fået en lille, blød sweater ud af. Kendt model, ny farve, uld/bomuld fra garnudsalg.dk:



For få kroner kan man købe sig til lidt mere forår, som kan glæde, hver gang man ser ud af vinduet:



Udsigt til weekend i den store families tegn, - er der noget bedre? Ikke for mig, i hvert fald!