søndag den 24. januar 2010

Godt nytår



Godt nytår! Nej det er altså ikke mig, der har taget fejl af kalenderen. Jeg har bare lyst til at starte forfra. Ved årsskiftet havde jeg de bedste intentioner om, hvordan det nye år skulle bruges. Sundere mad, (meget) mere motion, mere søvn, endnu mere flittig med studierne, spare lidt på pengene. Og det er ikke gået helt som ønsket, det vil jeg gerne indrømme her i denne snævre kreds.
Det er ikke første gang, jeg har haft intentioner, som ikke er blevet til noget, men denne gang skal det altså ikke være undskyldningen for, at jeg så helt lader stå til. Så derfor! Jeg starter forfra på året, og så prøver jeg lige så langsomt at få hold på det hele. Lige nu står græskarkerneboller til hævning. Og der er rødbeder i køleskabet til en god salat. God søndag til dig. Måske har du også noget, du skal have startet forfra med.

2 kommentarer:

  1. Så bra... gratulerer med nytt år da! Så godt at du kan ta det i ditt eget tempo! Ha en riktig fin søndag, klem :)

    SvarSlet
  2. Jeg hade nok lidt de samme intentioner som dig omkring nytår, som ikke holdt. Så måske skulle jeg også starte forfra.
    Kan du have en god søndag

    SvarSlet