lørdag den 5. november 2011

En ny ven?

Som det nok er nogen bekendt, står jeg op før kl. 5 om morgenen, og det første jeg gør, er at tænde for P1. Jeg det vil sige, det første jeg GJORDE, for P1 er smidt af kanalen. I stedet kan man høre Radio 24syv:



Den har fået en chance her i den første uge, for man skal jo prøve nyt. Og hvad har jeg så hørt? Indtil kl. 5 er der den mest besynderlige udsendelse på amerikansk. De taler ultra-hurtigt, og det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad det er.

Fra 5 til 6 er der "Råbånd". Hele ugen en dokumentar om og med hjemløse. Jeg er vild med dokumentarer, så jeg har flittigt lyttet med. MEN! Som navnet antyder, er der tale om råbånd. Altså der er sat en båndoptager ind på bordet og så får man hele snakken uredigeret. DET ER IKKE INTERESSANT!!!!. Om det så var Dalai Lama eller Paven selv, så er det altså ikke interessant at lytte i flere timer på nogen, der sidder og "småsnakker". Slet ikke.

Fra kl. 6 er der morgenudsendelse med to værter. De ringer til eksperter, fortæller lidt om vind og vejr og vejsituationen. Altså det samme som P1. Eneste nyskabelse her er, at værterne selv læser nyhederne op, og at nyhederne kommer som vinden blæser. Ikke noget med hel og halv. Ikke særlig morgenvenligt.
Og så har de de grimmeste jingler, der skærer i ørerne. Hvem pokker mon har fundet på dem?.

Jeg prøvede. Men helt ærligt, landet er ikke stort nok til 2 snakke-radioer. Jeg har fundet min ipod frem og hører lydbog i stedet for indtil kl. 6, hvor gode gamle P1 beriger mig.
P2 er også blevet skubbet ud af reden, men det er en helt anden historie, og nu har jeg vist brokket mig nok.
God lørdag.

10 kommentarer:

  1. det der nye radio noget er gået totalt hen over mit hoved...

    SvarSlet
  2. Og efter at have læst dit indlæg tror jeg at jeg bliver på de kanaler jeg oftest lytter til...

    SvarSlet
  3. Takker for informationen. For jeg har ledt længe og forgæves efter den nye kanal på min radio, men uden resultat. Nu tror jeg så bare, at jeg også holder mig til P1, der er åbenbart ikke noget, at være ked af :-)

    SvarSlet
  4. Her er vi lige så frustrerede, som du er, Eva. At sende råbånd hele natten er helt hen i vejret. Jeg synes, det er sørgeligt, at DR mistede en radiokanal, selv om den vist kan høres på DAB og på nettet.

    SvarSlet
  5. Har hørt den og har dumpet den.

    hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  6. Tak for din anmeldelse, det er rart at vide lidt om hvad der foregår selvom jeg ikke hører meget radio. Jeg hører kun radio når jeg sidder i bilen og så er det p3 eller p4 alt efter hvad jeg kan holde ud at høre. Jeg kører så korte ture at jeg aldrig får noget ud af de programmer hvor der tales meget eller diskuteres emner.

    SvarSlet
  7. Aah, det er simpelthen traels naar ting bliver lavet om til noget ringere. Jeg haaber du finder en ny station der passer til dit temperament.

    SvarSlet
  8. Den har heller ikke fanget mig, hvor P1 godt kan nå at fange mig på en 30 minutters tur, og så tænkte jeg på dig, da der kom nyheder kl 20 minutter over :-)

    SvarSlet
  9. Den nye 24syv er virkelig dårlig - slet ikke det samme som P1.

    SvarSlet