Det sker SÅ sjældent. Men denne gang valgte jeg altså at give op. Mere end en tredjedel igennem bogen kom jeg. Og der var intet, der pirrede min nysgerrighed, ingen personer, der var interessante, ingen krimigåde, som man havde lyst til at finde løsningen på. Så er det vel i orden at give op?
Undskyld, Anna Grue, men "Den skaldede detektiv" er bare for kedelig.
Nu har jeg så skiftet til Gretelise Holms "Møgkællinger". Jeg håber, den er bedre.
Og hvordan gik det så med at slappe af i går? Jeg slappede af med at bage. Knækbrød og boller og leverpostej blev det til, og så inviterede jeg den del af familien, der bor nærmest til lidt håndbold og brød med pålæg. Dejligt afslappende og vældig hyggeligt.
I dag er der et par stykker her i huset, der skal af sted på arbejde og i skole. Jeg vil danne mig et overblik over julegaveindkøb og måske støve et par ænder og et juletræ op.
God mandag.
Jeg glæder mig til at høre "Møgkællinger" , den fik jeg downloaded fornyligt.
SvarSletGod "jagt" med at støve juletræ op :-D
Uh, dit knækbrød ser lækkert ud. Jeg skal også på andejagt i dag - nu må vi håbe, at der ikke er udsolgt :-)
SvarSletRandi
Jeg synes, at "Møgkællinger" var god:-)
SvarSletDerimod blev jeg heller ikke fanget af Anna Grue.
Dit hjemmebagte knækbrød ser vel nok dejligt ud! Jeg læste hos Kisser, at hun var begejstret for 'Møgkælllinger' - jeg har desværre ikke læst den selv. God tur ud i vintervejret :-)
SvarSletNoen bøker kommer man seg bare ikke gjennom, slik er det bare :-)
SvarSletØnsker deg en god mandag. Og selvfølgelig ønsker jeg deg og dine noen riktig fine juledager.
Klem fra Turid
Uhh, hvor jeg kender det. Sjælden giver jeg op, men indimellem er en bog bare FOR kedelig.
SvarSletLyder til at ha' været en rigtig dejlig hygge dag igår, og mon ikke det gentager sig idag....lyder sådan :)))
Også god mandag til dig.
En kedelig bog er totalt frustrerende. Puha, sikke en oev-oplevelse.
SvarSletGod andejagt. Jeg skal paa den i morgen.
Jeg forstår dig udemærket - jeg er slet ikke til Anna Grue og synes at der er gået inflation i krimier. Sikke et overskud du præsterer og dine knækbrød ser meget lækre ud:) Jeg glæder mig enormt til onsdag kl. 16:30 så har jeg ferie og jeg trænger!
SvarSletJeg lægger også af og til bøger fra mig....der findes SÅ megen god og spændende litteratur der ude, så jeg gider ikke spilde min tid på bøger der bare ikke fanger efter 100 sider.
SvarSlethvor har du downloaded Møgkællinger?
Solrun, den lå på DR´s hjemmeside for et stykke tid siden sammen med Den skaldede detektiv i øvrigt. Men det var kun en kort tid, desværre.
SvarSletJeg bryder mig slet ikke om at opgive bøger - men jeg bryder mig heller ikke om bøger, der ikke siger mig noget.
SvarSletJeg har læst Den skaldede Detektiv for længe siden og kan ikke huske, at jeg ikke syntes om den. Faktisk har jeg haft lyst til at købe/læse flere, når jeg har set dem annonceret.