mandag den 8. november 2010

Du milde

Bloggeriet har ligget fuldstændig stille, så jeg aner ikke, hvad der sker hos jer, men en lille update skal I da ha´.
Efter at have været hos os i 14 timer i går, blev genbo-børnene fulgt hjem. Fødslen var gået i stå. Det passede lidt fint for os, for vi skulle have kaffe-gæster, og det var jo lidt mere roligt uden tre ekstra. Træt var jeg, for jeg havde jo været på med havregrød og tegnefilm og gåtur og 3 x opkast, vask af dyner osv., så jeg tillod mig at gå lidt tidligt i seng. Kl 22 lagde jeg hovedet på puden. Kl. 22.05 ringede telefonen. Fødslen var godt i gang igen, så mon vi ville tage børnene? Selvfølgelig. I skrivende stund er første lille genbo stået op og ser cartoon network.
Og jeg fik en sms før midnat om, at barnet var kommet til verden! (var det mon så en pige?)

Ellers er jeg begyndt at glæde mig til februar, hvor jeg har fået billetter til at se ham her:



2. række sammen med mine søskende og ægtefæller. Lucky!

Hav en dejlig mandag derude. Jeg glæder mig til at komme hjem fra arbejde og sidde i ro og mag og læse lidt med hos jer. (Og så var der jo noget med en give-away på vej....)

14 kommentarer:

  1. En ny lille verdensborger!
    Sikke en Søndag :-)

    SvarSlet
  2. Hold da op - sikken en søndag - Kan det kaldes fast arbejde ? ;-)

    Heldige dig. Så er det der er langt til februar :)

    Tak og i lige måde. Og nyd det nu en ekstra tand i dag ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke en weekend - det må være helt rart at komme på arbejde, gætter jeg ;o)

    Det bliver garanteret sjovt til februar, heldige jer!

    Klem

    SvarSlet
  4. Efter sådan en begivenhedsrig weekend, kan det vel blive helt godt med lidt hverdagstrummerum? :-)

    Randi

    SvarSlet
  5. Der var du heldig, så'n at skulle opleve Niels live :o)

    Sikke en søndag! Dejligt du kunne hjælpe naboerne - fik de en pige?

    SvarSlet
  6. Uha, det lykkedes også os at få billetter til Niels Hausgaard i år - sidste år var vi uheldige. Det skal nok blive godt:-)

    SvarSlet
  7. Jamen, sikke da en weekend, jeg skal love for, du har været på med alt det, du beskriver. Til lykke med den nye verdensborger.
    Billetter til ham der....du kan godt glæde dig. Jeg har oplevet ham live et par gange her på Ærø. Tæt på i et lille lokale. Han er simpelthen det bedste.

    SvarSlet
  8. Jeg er vild med Niels Hausgård - jeg har kun set ham live en enkelt gang for 21 år siden, men jeg er altid med foran tv :)

    SvarSlet
  9. Sikke en aktiv søndag du har haft, dejligt med et lille nyt barn.

    Hvor er du heldig.....Hausgård kan altid få et smil frem.

    SvarSlet
  10. Sikke da en hektisk weekend.
    Men godt at det endte godt :-)
    Tillykke med den nye nabo.

    Dejligt at i fik billetter til Niels Hausgård. Ham kunne jeg godt tænke mig at se live!

    SvarSlet
  11. Du fortjener en gang benene op i sofaen. Puha, sikke en weekend. Tillykke med ny nabo. Maaske en fremtidig blogger hihi.

    SvarSlet
  12. Det var da dejligt, at barnet endelig besluttede sig til at komme ud!
    Håber, du får lov at sove længe en anden dag.

    SvarSlet
  13. I har da nok at se til ;-) Skønt at fødslen gik i gang og det gik godt ;-)

    Niels Hausgaard er også en af mine favoritter. Har lige set ham på DR de sidste 2 fredag. Han er så lun og dejlig.

    SvarSlet
  14. Update: Det BLEV en lille (tyk) pige. Birka skal hun hedde.

    Jeg har set Hausgaard live en enkelt gang før,- og det var pragtfuldt.

    SvarSlet