mandag den 1. november 2010

Døgnets timer

Mit døgn har ikke nok timer. Selv i går, da vi fik en ekstra time foræret, faldt jeg i ”tristesse” over, at jeg ikke kunne nå alt det, jeg gerne ville.
Jeg fik hanket op i mig selv og tog en lille løbetur. Her morgenstemning i parken:



Så gik jeg lidt i haven. Og efter at have hængt to lyskæder op til at lyse lidt op i den mørke tid, cyklede jeg skam også en tur rundt om Brabrand Søen:



Men så var det jo, at jeg skulle forberede mig til i dag på arbejdet, og der var tennis i fjernsynet, og lammefrikadellerne skulle røres og der kom jo også ”Borgen”.
Jeg glæder mig over det, jeg når. Mon jeg nogensinde lærer at glæde mig over alt det jeg når, UDEN at ærgre mig over, at jeg så ikke nåede alt det andet? Jeg øver mig, men det går ikke fantastisk godt….
Min arbejdsdag er på næsten 12 timer i dag, så jeg behøver ikke bekymre mig om, hvad jeg skal lave i min fritid.
God mandag.

11 kommentarer:

  1. Ihhh hvor jeg kender det og hvor er det svært at lave om på.
    For at løse problemet har jeg prøvet at lave en liste over de ting jeg gerne vil. Efterhånden som det bliver gjort streger jeg ud på listen.
    Hvis der så, når dagen/aftenen er omme, stadig er noget tilbage gemmer jeg det til dagen efter eller til en anden dag.

    For mig har det virket og jeg behøver ikke listen hver dag men kun en enkelt gang imellem hvor der er for mange ting jeg gerne vil.

    Og tænk så på: Det er ikke alt det vi når der gør os stressede, men alt det vi ikke når !!!!

    God arbejdslyst og god mandag til dig :-))

    SvarSlet
  2. Forøvrigt.... Rigtig dejlige efterårs billeder ;-))

    SvarSlet
  3. Det med listen er rigtig godt, ellers køre det i hovet og bliver ligsom større og større. God mandag

    SvarSlet
  4. Øvelse gør mester,og jeg synes jo, du når så meget i din hverdag, så jeg bliver helt forpustet :-) Ha en god dag

    SvarSlet
  5. Og god mandag til dig, Eva - selv om den bliver fyldt med 12 timers arbejde. Sikke dejlige billeder du viser. De giver lyst til en travetur, som jeg vil unde mig selv, når jeg har gjort rent :-)

    SvarSlet
  6. Åh, som jeg kender det.
    Jeg har også tidligere efterlyst mere tid. Den har jeg så "taget mig" nu - omend formodentlig kun for en begrænset periode.
    For nogen er der rigeligt tid i hverdagen, mens der for andre aldrig er timer nok.

    Med de lange arbejdsdage kan jeg godt forstå, hvis du er helt bombet når du kommer hjem. Forhåbentlig giver de dig så nogle fridage på andre tidspunkter, hvor du har mulighed for at nå NOGET af alt det du gerne vil.

    KH Karina

    SvarSlet
  7. Jeg har heller aldrig timer nok. Uanset hvor mange jeg har, finder jeg hele tiden på noget nyt, der gør det umuligt for mig at blive tilfreds.
    Jeg skriver lister...men prioriterer punkterne, og har lovet mig selv, at hvis jeg når 1. og 2. prioritet, bør jeg være tilfreds.(også på grund af alder!) Det virker efterhånden nogenlunde.
    Smukke billeder, som giver mig lyst til at gå en lang tur.

    SvarSlet
  8. Hej du kære!
    Gå nu ikke helt i sort... men jeg kan nemt følge dig, så der minder vi nok lidt om hinanden. Husk: Du fik taget skønne billeder og løbet; STORT. Og så er det jo vi skal øve os i at nyde at give os lov til at slappe af med tennis og borgen, og hvad det nu er vi alligevel får energi af...
    Lav en dejlig dag:-)
    Sidder i dag næsten lænket til sofaen med en hævet albue, som bestemt ikke kan skyldes hækling...??? ØV Fik dog alligevel lavet yoga med datteren, og nu lokker manden med en tur ud...:-)
    Knus fra Inger Lise

    SvarSlet
  9. Åhh jeg kender alt for godt den fornemmelse og jeg kan ikke forstå, at vi bliver ved med at forlange så meget af os selv. Hvorfor kan vi ikke stille os tilfreds - det er da dumt. Når jeg følger din blog og ser på de fine ting du har gang i og stor familie og fuldtisdarbejde -så tænker jeg at det er fantastisk - du kan altså godt være tilfreds:)

    SvarSlet
  10. Hold da op... der er da godt nok gang i dig :) Jeg ville ønske, jeg havde nået bare halvdelen!

    SvarSlet
  11. Kære alle kommentatorer: hvor er I søde! I hepper, I ynker, I forstår, I gider.

    Tusind tak.

    SvarSlet