søndag den 6. juni 2010

En dejlig Grundlovsdag

Så heldig kan man næsten ikke være med vejret på en Grundlovsdag. Dronningefejringen med karettur og udendørs show på Stadion, og vejfest. Det havde ikke været det samme med regn og blæst.
Vi fik skudt sæsonen i gang med vores store grill.



Pigerne fik sunget på Stadion (og i fjernsynet), og var godt trætte, da de lige var hjemme og få lidt mad inden aftenens koncert i Musikhuset. De står i hvide kjoler på balkonen og modtager klapsalverne.



Jeg var i Musikhuset sammen med byens spidser og havde en dejlig oplevelse. Sven Skippers suite til De vilde svaner (som dronningen jo lavede decoupager til) med pigekor, Tchaikovskis ouverture til prinsesse Dagmar og kommende Zar Alexanders bryllup (med masser af Kong Christian og russisk nationalmeldodi vævet ind i hinanden), og ikke mindst Elverskud, som er så dejlig og dansk, og pigerne stod rundt i salen på bare fødder i hvide kjoler. Meget, meget fint.
Mon ikke Dronningen var træt? Det tror jeg, men forhåbentlig også glad for det kæmpe arbejde, der var lagt bag fejringen af hende i Århus.

Rigtig god søndag til dig

8 kommentarer:

  1. Det lyder som en perfekt dag, jeg elsker korsang, det går lige under huden.
    Og det der grill, ser da heller ikke værst ud :). Selvom jeg ikke selv har lyst til at spise kød, synes jeg alligevel det ser lækkert ud og duften er jo fantastisk :)

    SvarSlet
  2. Det må være dejligt at se pigerne (især dine) performe så flot.
    Du har haft en fin dag tæt på hovedpersonen. ;-)
    Dronningen må have været træt med sådan et langt program uden pauser. Men hun må jo have kendt det og accepteret det på forhånd.
    Men flot var det. Og mange mennesker må have lagt et kæmpearbejde i det.

    SvarSlet
  3. Det lyder som en perfekt dag/aften, det kan da ikke kun være Dronningen der var træt oven på sådan en dag :)

    Jeg så gymnastik opvisningen i fjernsynet, det var virkelig et flot show, afslutningen med Povl Dissing og Thomas Helmig og deres fantastiske fortolkning af Love Love Love gjorde mig helt rørt....

    SvarSlet
  4. Det var en dejlig aften du havde. Hårene har vel rejst sig, da dine piger (koret) begyndet at synge. Smuk oplevelse :o)

    SvarSlet
  5. Jeg så lidt af det sådan fra og til i fjernsynet...perfekt planlagt var det hele, ros til jer i Århus for det! Og vejret havde i sågar også sørget for!!

    SvarSlet
  6. Fedt. Elsker korsang. Ville have nydt at være der

    SvarSlet
  7. Vi fulgte også den flotte fejring i fjernsynet. Jeg har jo et par piger der er tosset med gymnastik, så det var jo et must at se det.

    SvarSlet
  8. Så koselig dere har det! ;-)
    Korsang er flott, enda bedre å synge selv. savner det.

    Boka heter, den glemte hegen. Jeg var litt rask.
    Anbefales.

    Alt godt fra Eirin

    SvarSlet