lørdag den 5. juni 2010

Verdensbilleder

Lidt stemningsbilleder fra Verdensbilleder i Århus i aftes. Temaet var Fodbold-VM i Sydafrika.
Først den ene pigegarde:



Og så den anden pigegarde:



Og lidt fodboldfans:



Danske politibetjente til hest:



Og et sangkor, der sang sydafrikanske sange:



Vejret var eksotisk, stemningen dansk. En rigtig hyggelig aften i byen.

Og i dag er der så den årlige vejfest her på vores lille vej. En mangeårig tradition, der er fasttømret, og som alle har lyst til at deltage i. Vi mødes til kaffebord, og senere bliver grillen tændt. Grundlovsdag ligger den fast, og vejfesten skyder sommerens fællesspisninger i gang. 1 gang ugentligt mødes vi og spiser grillmad på skift hos hinanden. Vi har en kæmpe grill med hjul på, som vi kører rundt, og værterne er kun forpligtet på at tænde grillen, og stille de borde op, de har. Resten medbringer gæsterne. Regner det, er vi hos dem med den overdækkede terrasse, eller i det telt, der af og til er slået op, når nogen har holdt fest. Det varer som regel helt til september.

Og husk så, at der kommer transmission fra Århus Stadion kl. 15 på DR1, hvor Dronningen hyldes. Mine piger er med, så optageren bliver sat til her i huset. Det er sikkert!
Rigtig god lørdag og Grundlovsdag til dig.

6 kommentarer:

  1. Godmorgen, Eva, sikke en skøn tradition med jeres vejfest og at I går på besøg hos hinanden til fællesspisning en gang om ugen.
    Ha' en dejlig grundlovsdag!

    SvarSlet
  2. For en ytrolig trivelig og flott tradisjon, Eva!
    Den kunne jeg også tenke meg å være en del av. Dere er flinke med slikt dere dansker, tror jeg.

    Alt godt fra Eirin, og god helg til deg.

    SvarSlet
  3. *utrolig, selvfølgelig. ;-)

    SvarSlet
  4. God vejfest. Det er en dejlig sommertradition. Jeg skal også til grill i Åbyhøj i aften.

    SvarSlet
  5. Sikke en skøn tradition.

    Ser ud til at have været et festlig grundlovsdag, hvor du har været.

    SvarSlet
  6. Vejfester er næsten altid hyggelige og en god tradition er det da også!

    SvarSlet