Der er ikke noget, der er så skidt

at det ikke er godt for noget. Først kom to dejlige damer med blomster og ønsker om god bedring.

Og så kom Gitte, min dejlige "kolonihaveveninde" med en havebog. Jeg har bladet i den, og synet af Dronning Ingrid pelargonier (som slet ikke eksisterer...) og blå hør har sendt den sidste rest af sygdom på flugt. Tak for det.
22 gæster står på spring til frokost, og jeg har koldhævet dej i kælderen, kagemand i fryseren, herren i huset lavede suppe til en hel bataljon i går, og så skal bordet vel bare trækkes ud....
Jeg starter langsomt med en kop kaffe og kigger lidt i min havebog. Jeg er på banen igen. Rigtig god søndag, derude.