lørdag den 24. september 2016

Imens

Imens jeg læser..., eller stryger...., eller går tur....., eller gør rent, - ja så lytter jeg jo altså bøger. Hvis ikke jeg kunne det, ville jeg ganske enkelt ikke få læst et ord. Men nu kan jeg altså godt koncentrere mig om lydbøger, og derfor får jeg kværnet den ene bog efter den anden. Et  udpluk af de sidste her:

Jan Guillous Blå stjerne er en del af hans "århundrede-serie". Og det eneste, der er ærgerligt ved de bøger er, at der er så længe til den næste. Endnu et dejligt genhør med Familien Lauritsen.


Inger Gammelgaard Madsen skriver krimier med udgangspunkt i Aarhus. Hovedpersonen er italiener af oprindelse og i denne bog sendt på ufrivillig ferie i sit hjemland. Det bliver det bestemt ikke mindre spændende af. Hvis du vil læse Aarhus-krimier, så kan du med fordel starte fra nummer ét i rækken og få det hele med.


Anna Grue har skrevet den dejligste bog. En rigtig sommer-roman. Ung italiensk pige, alvorlig baggrund, livsmod, kærlighed, umage venskab. Bare læs den


Sidst, men ikke mindst Lone Theils´ Pigerne fra Englandsbåden. Dansk krimi, seriemorder, England, uventet slutning, spænding. Den var altså OGSÅ god.


Måske har jeg læst flere, men jeg kan ikke huske det. Nu er det svensk humor, der er i ørerne, og det er passende til søndagens rengørings-planer. Jeg har ladet op, så der er til mange timer. Yeah.

10 kommentarer:

  1. Jeg har også læst Italiensvej og giver dig fuldstændig ret - det er en virkelig dejlig bog!

    SvarSlet
  2. Italiensvej er en skøn bog, Jan Guillou har jeg endnu til gode, har aldrig læst noget af ham. Krimier kan jeg ikke læse, ved ikke hvad der skete, måske havde jeg læst for mange, mon ikke jeg får lyst igen en dag. Tak for anbefalingerne, de skal huskes, når jeg får lyst igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde heller aldrig læst Guillou før, - tænkte mest på ham som noget med middelalder eller spioner. Men denne serie er rigtig spændende. Man følger tre norske drenge fra omkring århundredeskiftet (1900) og frem. "Brobyggerne" hedder den første, og jeg anbefaler på det varmeste.

      Slet
  3. Jeg venter utålmodigt på at "Blå Stjerne" kommer på Storytel. Er lige blevet færdig med "Ikke at ville se", og den var helt vildt god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Blå stjerne handler jo om samme periode som Ikke at ville se, - blot set fra en af døtrenes synsvinkel. Lidt sjovt, og man skal lige vænne sig til, at man har hørt det meste før.
      God fornøjelse, når den kommer.

      Slet
  4. Jeg var også meget glad for Italiensvej. Kan se at du hører Morder Anders i øjeblikket, den er bare god, han skriver bare så sjovt. Glæder mig allerede til hans næste, for der må helt klart komme mere fra ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk lige blevet færdig med Morder-Anders. En SKØN bog.

      Slet
  5. Så kan man jo nærmest glæde dig til at gøre rent fordi du kan "læse" samtidig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nemlig. Det er jo så smart. Jeg gjorde rent og strøg og vaskede tøj i mange timer til Morder-Anders i søndags. Det var fedt!

      Slet