lørdag den 24. januar 2015

Mange timer i godt selskab

Hvis man følger med her, så er man nok klar over, at jeg holder af lydbøger. Det er efterhånden sjældent, jeg læser på papir, for jeg kan få læst så meget mere, når jeg samtidig kan være aktiv. Og det kan jeg med lydbøgerne. Gåture, opvask, håndarbejde, strygetøj...., det hele kan klares med en lydbog. Og da jeg godt selv kan læse lidt "sjusket" (altså springe lidt let hen over udvalgte passager), så er det en fordel, at jeg tvinges til at få det hele med, når der læses op.
Jeg har lige tilbragt mere end 38 timer i selskab med Ken Follett:


Tredje del af hans trilogi var lige så spændende, interessant og velskrevet som de to foregående. Jeg har nydt hvert minut. Og jeg må lige fremhæve epilogen, som gav en klump i halsen. Men du er altså nødt til at klare de 38 timer først, hvis du vil finde ud af hvorfor. Læs den, - men du skal have nr. 1 og 2 med. 
Nu er det så Gillian Flynns tur:


Jeg har lidt strik på pindene, som tager urimeligt lang tid, - ikke fordi det er svært eller noget, bare fordi jeg er træt om aftenen. Men der er blevet hæklet en smule ind imellem:


Det er såmænd også en velafprøvet klassiker, - dobbelt bomuldsgarn og så fastmasker derudaf.
Sneen ligger allerede i et pænt lag her til morgen. Jeg er ikke klar til det, - men hvem skal jeg ringe til for at aflyse....?


28 kommentarer:

  1. Kvinden der forsvandt er virkelig spændende, den kan du glæde dig til!
    Her er der ikke faldet så meget som et enkelt snefnug - men jeg håber da, at det kommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan godt bytte, - jeg var gerne fri for sneen.

      Slet
  2. Det glæder mig, at du var lige så begejstret som mig for Ken Folletts roman - det er en enestående trilogi, der gør os klogere på verdenshistorien. Og 'Kvinden der forsvandt' er sindsoprivende spændende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt med den slags bøger, - hvis man lige skulle have været lidt fraværende i historietimerne.....

      Nu glæder jeg mig sandelig til den nye bog.

      Slet
  3. Det lyder spændende med Ken Follett bøgerne, dem har jeg endnu til gode. Jeg hører også lydbøger, men nyder nu at læse en bog. Jeg glæder mig til en lang travetur i sneen. Kan vældig godt lide sne:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, sne er rigtig pænt at se på, men meget irriterende at færdes i.

      Slet
  4. Forøvrigt dine grydelapper er meget smukke, må jeg kopierer dem??????. Jeg tænker på den tofarvede kant.

    SvarSlet
  5. Vinteren kan vist ikke aflyses :) Her er intet sne, bare barfrost ...Og en yderst kold vind..
    Du giver faktisk mange gode argumenter for at begynde på lydbøger... :)
    God Lørdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved, at nogen ikke kan koncentrere sig om lydbøger, fordi deres tanker flyver på langfart, men jeg synes, det er værd at give en chance.

      Slet
  6. Nyd det inden døre:-) Jeg har læst de to første i denne Ken Follett serie og har hentet bogen på biblioteket i sidste uge, men jeg er også stor fan af lydbøger. Jeg har forsøgt at lære at hækle, men det bliver så skævt.... nu har min søster lovet at lære mig det, haha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan glæde dig til treeren :)
      Dejligt med en søster.

      Slet
  7. Hov, hvor blev min kommentar af????? Paa'n igen.
    Jeg spurgte dig om valget af oplaeser indgik i dine kriterier om valg af lydbog eller om det bare er forfatter og indhold??? For jeg maa indroemme at jeg har lidt svaert ved forlige mig med oplaeserens stemme de gange jeg har proevet. Er det bare noget man skal blive vant til???

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk, at de fleste oplæsere er gode. Specielt de nyere. Jeg har oplevet det modsatte ved Bergen-trilogien af Gunnar Staalesen. De er indtalt for en del år siden af to meget..... ja, skal vi kalde dem "specielle" oplæsere. Det er en kvinde og en mand, og den ene er værre end den anden. Men de tre bøger er så fremragende, at jeg tilgav det undervejs.

      Slet
  8. Jeg har Ken Folletts trilogi til gode, men vil gerne i gang i 2015... Grydelapperne har jeg set hos dig før, de er så fine. Er de kraftige nok til at man ikke brænder fingrene?
    Lydbøger er virkelig genialt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Grydelapperne er rigtig gode. Hæklet i dobbelt garn med fastmasker på 4,5 og så store, at det er oplagt at lægge dem dobbelt. Så brænder man med garanti ikke fingrene.

      Slet
  9. Hurra for lydbøger :-) Og godt at høre, at du også var begejstret for 3. bind :-)

    SvarSlet
  10. Jeg beundrer dig for at du kan koncentrere dig om at gøre noget fysisk, mens du lytter. Jeg forsøgte med at stryge og mine tanker røg af sted lige så hurtig som ordene blev sagt :-) bruger du iPod eller din mobil?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger ipod. Min mobil har slet ikke strøm nok til det.

      Slet
  11. De eneste bøger, jeg lytter til, er Jussi Adler Olsens krimier - i fuld fart lige før de kommer i biffen :-) Nej, desværre virker lydbøger ikke for mig. Det går ligesom Lene fortæller - tankerne går på langfart, eller jeg falder i søvn. Jeg kan åbenbart ikke multitaske. "Kvinden der forsvandt" har jeg lige læst. Den er bare så spændende. Dog synes jeg, slutningen bliver lidt fesen. Al spændingen er overstået, og nu skal bogen afsluttes. Det var min opfattelse. Glæder mig til at læse din oplevelse af bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at høre fra flere sider, at Kvinden der forsvandt er spændende. Jeg er ikke kommet så langt i weekenden, men lidt har jeg da hørt.

      Slet
  12. Høres bra ut med lydbok slik du beskriver. Men selv må jeg ha det stille rundt meg når jeg ikke er på jobb, jeg har jo lyd rundt meg hele tiden... ;) Enda en fin gryteklut fra deg. Ha en fin uke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har vi det forskelligt. Jeg har også meget lyd på arbejdet, men kan godt "lukke mig inde" i lydbogens verden.

      Slet
  13. Det lyder som en god ide at lytte i stedet for at læse. Jeg vil også sætte mig ind i det på et tidspunkt .
    Fint håndarbejde. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er noget, men skal vænne sig til, - nogen elsker det og nogen kan ikke lide det. Du må have det prøvet af.

      Slet
  14. He, he - ja, jeg vil også gerne aflyse den sne! Jeg har også brug for stilheden, men kan sagtens sætte mig ind i, at man sætter sig for at høre en lydbog i stedet for tv f.eks. :-) Fine grydelapper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu er der minsandten kommet sne igen! Øv.

      Slet