Septembersmilet, den lyse himmel,
små hvide skyer i tåget vrimmel,
de nøgne marker i gult og grønt,
og solen, solen. Hvor er her skønt.
Septemberstormen i drøn om huset
i nat og mørke, et bål er suset,
og alt forsvinder og farer hen –
farvel ,farvel – og vi ses igen.
Og atter sank der et år i graven
fra sidste år, da jeg gik i haven
og så det blegne og blive frø –
ja, tiden kortes til jeg skal dø.
Septembermorgen, hvor alt er stille,
små blomster vugger i morgenmilde
og lune vindpust, som var det vår!
På gensyn, venner, til næste år!
Cai M. Woel (Afsked med sommeren, 1935) Mel. : Poul Schierbeck.
Kender du den? En fin lille sang til september. Ikke så kendt som den ”rigtige”, ikke så meget ”schwung” og tagfat, men en stille, lidt vemodig sang til eftertanke og håb.
den er smuk ♥
SvarSletHvor er den smuk - nej den kendte jeg ikke, Eva, men det er dejligt at få udvidet sin horisont i vores sangskatte.
SvarSletJeg kender den godt og den er rigtig smuk...god september dag til dig!
SvarSletDen kender jeg ikke. Men smuk det er den. Du kender saa mange dejlige sange. Tak for at du deler dem med os.
SvarSletFandt en lille melodistump på nettet, den lyder til at støtte de smukke ord rigtig flot :-)
SvarSletDen kender jeg ikke, men den er absolut et bekendtskab værd. Smuk vemodig tekst, der passer godt til efteråret
SvarSletNej den kendte jeg ikke, men jeg kommer pludselig i tanker om mine krukker der er i pleje hos min svigersoester. Gad vide om der er blomster i min hydrangae (ehmmm... den du har taget et billede af og som jeg ikke kan huske hvad hedder paa dansk?).
SvarSletJeg kendte den ikke, men hvor er den smuk. Tak.
SvarSletJeg kender ellers mange sange, men den her har jeg aldrig hørt.
SvarSletSmuk er den.