Om en hue

Et lille digt om en hue af Bjørnstjerne Bjørnsson:

Ingerid Sletten af Sillegjord
havde hverken sølv eller guld,
men en liten hue af farvet uld,
som hun havde fåt udaf mor.

En liden hue af farver uld,
havde hverken stas eller fo'r;
men fattigt minne om far og mor,
der skinned langt mer' end guld.

Hun gemte huen i tyve år,
måtte ikke slide den ud!
Så bærer jeg den så glad som brud,
når jeg for alteret går.

Hun gemte huen i tredive år,
måtte ikke skæmme den ud!
Så bærer jeg den så glad som brud,
når jeg for vår Herre står.

Hun gemte huen i fireti år,
hugsede endnu på sin mor,
"vesle min hue, forvist jeg tror,
vi aldrig for alteret står."

Hun ganger for kisten at tage den,
hjærtet var så stort derved;
hun leder frem til dens gamle sted,
da var der ikke tråden igjen.

Jeg ønsker dig en god onsdag.