søndag den 6. februar 2011

Huer

Søndagen er godt i gang med fuglesang i haven og mildt og stille vejr. Man kan næsten forestille sig, at der kommer en tid, hvor man kan sidde på terrassen med kaffen og strikketøjet. Det er dejlige forventninger.



For tiden er det godt, at der er ukompliceret strikketøj på pindene. Jeg har simpelthen for travlt til at koncentrere mig om større projekter, men lageret af bomulds-rester svinder og de små børn på Cuba får huer, så det er en win-win-situation.

I dag får jeg besøg fra sydfyn af en "gammel" kollega tilbage fra socialrådgiver-tiden. Det bliver dejligt at få snakket lidt.

Aftensmaden er asiatisk, ta-selv-buffet, og der skal ikke vaskes op. Mon ikke jeg lige kan holde til det?

(For nu ikke at gøre forskel kan jeg da lige sige tillykke til Prinsesse Marie med fødselsdagen.)

God søndag.

10 kommentarer:

  1. Lyder dejligt med besøg...og maden, håber I hygger jer!

    SvarSlet
  2. Sjovt....sådan havde jeg det også da jeg var i haven i morges. Havde nærmest lyst til at komme igang med riven ;o)

    Super godt med huerne til Cuba....Jeg strikker lidt til Rigshospitalet. Rigtig dejligt :))

    Rigtig god fornøjelse med udflugt, snak og ta'-selv-buffet.
    Kh. Majbrit:)

    SvarSlet
  3. Jeg arbejder også på min bomulds-bjerg ☺

    SvarSlet
  4. Ja jeg tror at vi alle ser frem til at bruge mere tid udenfor. Jeg har været lidt i gang med riven.

    SvarSlet
  5. Åh - ja. Jeg kan næsten ikke vente til forår, og strik på terrassen.
    Søde huer.
    God søndag.

    SvarSlet
  6. Kunne i går lige ane de spirende forårsblomster i vores have. Så foråret må være på vej.

    Fine små huer!

    SvarSlet
  7. Det lyder dejligt med besøg og lækker mad! Jeg glæder mig til, at man igen kan sidde udenfor - og også til at få fingrene i planter og jord.

    SvarSlet
  8. Fine luer du har strikket, fine pastellfarger! Kos deg med asiatisk mat :)

    SvarSlet
  9. Kære Eva
    Lyder som en rigtig dejlig søndag!
    Fine huer du har strikket!

    SvarSlet
  10. åh ja kaffe og strik i det fri :0)

    SvarSlet