torsdag den 20. januar 2011

Åben dør

Det ringede på døren. Udenfor stor en ung mand, en meget velformuleret ung mand, som fortalte en historie. Han og 5 andre unge var på dannelsesrejse i hele verden, før de skulle starte på universitetet. De besøgte forskellige lande og opsøgte mennesker der for at lære kulturen at kende på forskellig vis. Han talte det smukkeste engelsk, og var så ...."kultiveret" og smilende. Og han fortalte så levende om deres projekt. Når han kom til min dør, var det selvfølgelig, fordi de også skulle bruge penge, og derfor solgte de "solfangere":



Ja, jeg købte én. Og jeg tænkte, at det måske var naivt, og måske havde han snydt mig og var bare en svindler, der lokker penge ud af naive kvinder, der simpelthen ikke kan stå for smukt engelsk serveret med et smil. Så er jeg naiv, og så er han 100 kr. rigere. Han har fortjent pengene, alene fordi han gad at bruge 10 minutter på at få mig til at stå i døren.

Måske møder du også nogen, der får dig til at åbne din dør og stå der i 10 minutter.
(Psst. Er der nogen, der kan bruge en grim solfanger?)

God torsdag.

13 kommentarer:

  1. Nej tak...men jeg kunne have gjort det samme..

    SvarSlet
  2. nej den må du godt beholde :0)

    SvarSlet
  3. Haha! Det kunne jeg også sagtens ha gjort!
    Solfangeren må du godt beholde selv ;-D

    SvarSlet
  4. Du har med garanti gjort en god gerning...som jeg også selv ville have gjort... :o)
    Jeg synes da faktisk at den er så fin, den der solfanger... Den kunne sagtens få en plads på min havedør...hvis det skulle være... :o)

    SvarSlet
  5. Jeg hopper heller ikke på solfangeren, men kunne også sagtens have købt den af ham. Jeg synes især, det er svært, når det er børn, der ringer på og vil sælge noget....

    SvarSlet
  6. Det er en af fordelene ved at bo i lejlighed med samtaleanlaeg hehe. Meeennnn den kunne jeg ogsaa vaere faldet for.

    SvarSlet
  7. Jeg ville også have købt en...og nu har du jo altid en gave til et pakkespil eller noget!

    SvarSlet
  8. Jeg har selv købet et billed af en ung afrikaner en gang, bedre det en de bliver kriminelle.

    SvarSlet
  9. Jeg ville have været frygtelig mistroisk er jeg bange for. Trick-tyve og alt muligt ville være trillet gennem mit hoved. Har egentlig slet ikke lyst til at være så menneske-forskrækket. Det er da friskt gjort sådan at ringe på folks døre. Synes måske heller ikke lige det er det smukkeste kunsthåndværk, men den repræsenter en god oplevelse og et godt tankesæt. Måske du alligevel skulle beholde den?

    SvarSlet
  10. Det var smukt af dig, Eva. Du må gerne beholde solfangeren for mig ;.)
    Skønt at se spirerne af dine vintergækker. I dag har jeg stået og stirret på de steder, hvor vintergækker og erantis gror i min have. Men det hjalp ikke. Endnu.

    SvarSlet
  11. Ti hi:-) Jeg er heller ikke så god til at sige nej, men heldigvis kommer der sjældent nogen her, udover søde børn, der sælger julegavekort. Vi har nu brugt samme type gavekort i årevis, og kunne egentlig godt tænke mig nogle andre, men....
    En kollega viste mig i sommer et meget farvestrålende "maleri" på lærred, hun var blevet lokket til at købe, og som manden under ingen omstændigheder ville have hængende...!!
    Kh Inger Lise

    SvarSlet
  12. Det var da et friskt initiativ af den unge mand.

    Jeg er altid nervøs for, om en sådan ung mand blot er et redskab for en led bagmand.

    Sidste år fulgte jeg i smug efter en ung udlænding, som solgte kultegninger, og desværre fik jeg ret i mine bange anelser:
    Der holdt en udenlandsk registreret Mercedes 500 meter herfra, som han efter flere husbesøg steg ind i passagersiden af.

    Hvor var det trist at få ret!

    SvarSlet