torsdag den 30. december 2010

Anmeldelse

Jeg er blevet færdig med endnu en lydbog, som jeg downloadede fra DR. Møgkællinger af Gretelise Holm:



Den var simpelthen virkeligt god. Plottet blev bygget op fra første sekund, og hele tiden fik man en ny "luns", så man blev nysgerrig og forvirret og bare lige måtte lytte videre. Spændingen blev holdt til det sidste. Oplæseren var også rigtigt god, - hende har jeg nydt tidligere, - og det betyder også en del. Der er kun en ting at sige: Jeg anbefaler, at du går i gang med bogen, hvis du er til krimier.

Nu skal jeg så i gang med Hanne Reintofts Når dagene strenges, som er en familiekrønike. Den har jeg også fra DR, og den ligger der vist lidt endnu.

God torsdag.

11 kommentarer:

  1. Kan være jeg skulle bruge min fridag på at høre "Møgkællinger"?
    Jeg mener, at have hørt, at alle 4 lydbøger kan downloades i dag med??

    SvarSlet
  2. Har læst den, men ved ikke rigtig.....men du har ret , en god oplæser er alfa og omega. Det kan også være af betydning, om det er mand eller kvinde....til pågældende bog - en god dag til dig!

    SvarSlet
  3. tak for anmeldelse .... måske man skulle en tur forbi DR....

    SvarSlet
  4. Dejligt med en anbefaling, Eva - ved du, hvem oplæseren er? Jeg synes, en god oplæser betyder utroligt meget for, om jeg kan holde ud at høre en bog læst op.

    SvarSlet
  5. Madame: Den bliver læst af Grete Tulinius, som har en utroligt behagelig stemme og en meget neutral udtale. Jeg kan rigtig godt lide hendes oplæsninger.

    SvarSlet
  6. Åh, hun er netop en af mine yndlingsoplæsere! Jeg har haft hende i mit studie mange gange - hun har en vidunderlig måde at læse op på. Tak :-)

    SvarSlet
  7. altså- en kogt fjernbetjening. Sikke noget ;-) Hvor er du da aktiv. Jeg synes dagene går, uden vi når ret meget.
    (Jeg arbejder også lidt indimellem hjemmefra.......)
    Lækre grydelapper. God med en anmeldelse ;-)

    SvarSlet
  8. Tak for tippet.Bliver vist nødt til at høre/læse både Grete.Lise Holm og Hanne Reintoft. Holdt længe Hanne Reintoft i hånden, da jeg var ved boghandleren den 22. december, men lagde den igen. Det var jo julegaver til andre det gjaldt ;0).

    SvarSlet
  9. Jeg har den stadig på computeren, men nu må jeg vist snart se at komme i gang. Det er heller ikke blevet til så meget læseri i juledagene.
    Tak for anmeldelsen, altid rart at høre, hvad andre mener.

    Og så vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig og dine et godt og lykkebringende nytår. Knus.

    SvarSlet
  10. Hej Eva
    Lyder som en rigtig god lydbog. Jeg er også rigtig glad for dem, det er så praktisk når man sysler med en masse samtidig.
    Rigtig godt nytår til dig, og nyd nu de sidste dage inden vi er igang igen :-)
    Miss AD

    SvarSlet
  11. Hanne Reintofts Dagene strenges står på min læselise...Måske man skulle downloade den og høre den...Nu skal det altså snart prøves!

    SvarSlet