Melodi: N.K. Madsen-Stensgaard - Tekst: Chr. Winther
Sneen dækker mark og mose,
skoven står så mørk og brun,
blank i vest går dagens rose
bort af vintrens blå pavlun.
Tavshed bor på eng og høje,
stjernen tindrer klart i luft;
hver en busk har lukt sit øje,
hver en stilk har glemt sin duft.
Alle blomsterbørn derude
sove nu så sødt og træt;
ej den hvide vuggepude
trykker deres åndedræt.
Poppelpilens hoved hælder
tankefuldt, med sne belagt,
ak, den drømmer vist - hvad gælder?
om sin rige sommerdragt.
I dag starter julen her hos mig. Byens julemarked åbner, og jeg glæder mig. Det skal besøges mindst tre gange, for der kommer nye boder til hen ad vejen. Og jeg elsker det. Duften, stemmernes summen, de fantastiske boder. DET ER JUL!
God fredag.
God jul :-)
SvarSletSmukt digt, som jeg ikke kendte.
SvarSletMin jul starter først på søndag. Jeg nægter at lade den starte før - selvom det nogle gange rykker i mig for at tænde et julelys eller to før tid. Men nej, siger jeg så.
God adventsweekend!
Tak og god fredag til dig - og god fornøjese med julens begyndelse :)
SvarSletJeg gad godt at bo tæt på det marked, vil så gerne besøge Hannes stand (d'johanne)
SvarSletI Højskolesangbogen er sangen med en anden melodi. Jeg kender ikke sangen, må lige klimpre lidt. God weekend til dig :-)
Hvor er det et fint digt. Jeg kendte det slet ikke men hvor er det fint. Hav en rigtig dejlig weekend.
SvarSlet