fredag den 15. oktober 2010

I dag får vi efterårsferie, og selvom der skal laves en hel del forberedelser til arbejdet, så har jeg også drømme om at få ryddet grundigt op og indrettet syværelse. Måske nok på forhånd lidt rigeligt at proppe ind i en enkelt lille uges ferie, men man kan jo starte….
Jeg ved, hvor megen energi det giver at få ryddet op og smidt ud, og kom i den forbindelse til at tænke på en Motorvejsbro i Shanghai:



Den er fotograferet ud af et (ikke helt rent) busvindue. Og hvad har den så med oprydning at gøre? Jo, vores guide fortalte, at det enorme motorvejsbyggeri var blevet forsinket i flere år, fordi man ville bygge det efter principperne i Feng Shui, og eksperterne kunne ikke blive enige om beregningerne.
Jeg ”tror ikke på” Feng Shui som en religion, og jeg lader mig ikke forsinke i flere år af beregninger, - men jeg har læst Karen Kingstons bog ”Ryd op i dit rod” med ganske stor fornøjelse. Og noget er der altså om, at det giver energi at skille sig af med de ting, der ikke giver god energi og bruges mere. Måske skulle jeg lige kigge lidt i bogen, før jeg går i gang med min oprydning.



Gemalen slipper i første omgang for Feng Shui og oprydning, for han rejser om lidt til Amsterdam for at løbe Marathon, så det er mit projekt.
Først er der motionsdag, fredagsbrød, og FERIE. God fredag.

10 kommentarer:

  1. Det lyder som et stort projekt, men det passer at det giver mere energi at få ryddet op i rodet.
    Go arbejdslyst og rigtig god ferie.

    SvarSlet
  2. Jeg drømmer også om mit eget værksted. Det sker dog ikke lige med samme. Held og lykke med projekterne.

    SvarSlet
  3. Det lyder som et større projekt - men når alt er på plads og du kan sætte dig - vil der sikkert spredes sig en dejlig følelse i dig.

    God ferie

    SvarSlet
  4. Det er så dejligt at få indrettet et værelse sådan som man gerne vil.
    Jeg er i gang med mit gæste/arbejdsværelse. Det tager tid. Ting skal ses igennem inden de går videre. ;-)
    Men mere plads omkring én, det giver en god fornemmelse.
    Jeg har også læst Karen Kingstons bog. Den er underholdende og noget rigtigt er der nok hist og her i den.
    God eferårsferie. Jeg har set børnene løbe forbi her i dag. Du er vel med 'dine' børn?

    SvarSlet
  5. Jamen saa rigtig god ferie. Det kunne vaere jeg skulle tage et kig i den bog hihi.

    SvarSlet
  6. Feng Shui motorvej??
    Ja man skal høre meget inden ørerne falder af :-)

    Rigtig god fornøjelse med dit oprydnings- og indretningsprojekt.
    Vi har også et mindre et af slagsen her i ferien...

    SvarSlet
  7. Det lyder rigtig dejligt med et syværelse! Jeg synes også, at det føles godt at få ryddet op - god fornøjelse og god efterårsferie, Eva.

    SvarSlet
  8. Jeg har også planer om ryd op i mit liv uge, det kan være at vi skal støtte hinanden :-) Og det der syværelse? det har været planen længe, men der skal jo ryddes op først :-)
    Rigtig god efterårsferie

    SvarSlet
  9. Feng Shui eller ej. Jeg har det nok lige som dig. Men hende Karen Kingston kan altså noget med or. Jeg bliver altid så glad af at læse noget hun har skrevet. Får sådan en lyst til at gøre noget ved mit eget liv - på den positive måde;-)
    Rigtig god efterårsferie til dig.

    SvarSlet
  10. Tror nu heller ikke på Feng Shui, MEN absolut på at rod ikke giver energi.

    Men jeg har ikke tænkt mig at bruge ferien på oprydning, jeg smutter til KBH i stedet for, får at få lidt storbys energi

    SvarSlet