søndag den 19. september 2010

I må lige se et billede af et par små sokker, jeg har strikket til Prinsesse-vesten, som jeg viste forleden:




Mødet med mine ”gamle” studiekammerater var så hyggeligt. Dejligt, bare at kunne snakke. Og vi fik skam også lækker frokost, gåtur og æblekage.
På vejen derned smuttede jeg lige indenom vores genbo, der har bistader, og købte et par glas honning til værtinden. Bierne har såmænd fløjet rundt i vores have også, tror jeg. Hun blev vældig glad for den lokale sødme.



I dag skal jeg på Ingerslev Torv til bagagerumsmarked. Min sidekammerat fra folkeskolen (og det er MANGE år siden) har en vældig produktion af håndarbejde, og hun står derude i dag. Hvis du vil lure lidt, så har Moster K en side på facebook. Det er fine ting, hun laver.
God søndag.

12 kommentarer:

  1. Så fine små sokker!
    Og det var en dejlig gave at få- lokal honning.
    Nyd din Søndag :-)

    SvarSlet
  2. Elsker simpelhen de farver du benytter, når du strikker. Lige min smag. Håber du får en god dag på marked - overvejer selv det lokale begagerumsmarked idag.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle søde sokker og Herligt med sådan en gave til veninden.

    Rigtig god fornøjelse på markedet. Kunne godt blive lidt misundelig, men har besluttet at der SKAL slappes af idag ;o))

    SvarSlet
  4. De er så søde...og hav en rigtig god markedsdag!

    SvarSlet
  5. Lækre varme strømper til efteråret. God fornøjelse på markedet.

    SvarSlet
  6. Søde sokker til små fødder :-)

    Randi

    SvarSlet
  7. Små lækre strømper til dyrebare fødder :-)

    Ha en god dag, jeg håber ikke det regner som det gør her, for så bliver det en våd fornøjelse!

    SvarSlet
  8. Kaere sokker, og en dejlig farve.
    Der er ingen honning saa god som den danske. Mums paa en skive broed med tandsmoer.

    SvarSlet
  9. Hvor er de søde de små sokker. Jeg har købt mønstret på prisessevesten og nu vil jeg så se om jeg kan finde ud at strikke efter en opskrift!

    SvarSlet
  10. Små søde sokker - Ingerslev hm, måske man skulle kigge derind engang. Hvor tit er det marked?

    SvarSlet
  11. Tak for søde kommentarer. Jeg har nydt min søndag.
    KirstenK: Jeg hepper på dig.
    Henriette: Det var sidste marked i år, men jeg tror, at der er marked hver måned i sommerhalvåret.

    SvarSlet
  12. Hvor er de søde de små sokker :)

    Heller ikke dårligt med noget godt Dansk honning. uhm :)

    SvarSlet