søndag den 29. august 2010

Kunst og øl

Et af de nye tiltag i Festugen står LIONS-KLUBBERNE for. Det er lykkedes at få det nedlagte bryggeri, Ceres, åbnet for nogen dage:



Så har de aftalt med et hav af lokale kunstnere, at de kunne udstille i lokalerne (her bare et lille eksempel):



Også i Glashuset med de store kar kan man komme ind:



Og kunst bliver udstillet på ølkasser:



For de 50 kr., det koster at komme ind, får man noget at drikke, - her russisk champagne og cola, serveret på ølkasser:



Det var første gang, jeg var på området, der til min overraskelse også rummede en lille park med lysthus:



Jeg kan på det varmeste anbefale, at man besøger Ceres i dag. Det er desværre sidste dag, hvor man kan se kunsten. Det var virkelig en dejlig oplevelse at se al den forskellige kunst i de smukke lokaler, og alle kunstnerne sad ved deres udstilling, så man kunne få en lille snak.
Nu er det så lige, jeg tænker, hvad mon der skal være på området fremover? Der er et hav af muligheder, men kommunen har vel ikke lige nogen millioner til at smide efter et projekt. Synd, hvis det ikke bliver anvendt til noget, vi allesammen har glæde af.
God søndag!

7 kommentarer:

  1. Jeg håber at nogen har penge til at lave det område til noget for alle, det lyder som en god oplevelse. Ha en god søndag :-)

    SvarSlet
  2. Åh det ville jeg gerne opleve, men jeg bor desværre langt fra Århus. Ja, vi må håbe, de dejlige lokaler vil blive brugt på en spændende måde fremover. God søndag til dig :-)

    SvarSlet
  3. Spændende, når nogen tager initiativ til at udnytte uudnyttede lokaler - om det så blot er for en dag eller to.
    Faktisk fortalte datteren lige om en tilsvarende begivenhed i København, hvor en ung kunstner in spe lånte nogle tomme kontorlokaler tæt på sin bolig netop til en udstilling af sin kunst.
    Og så i øvrigt ØV at et bryggeri som CERES har måttet lukke.

    SvarSlet
  4. Det ser virkelig meget spændende ud. Tak for kigget....... og så er det lige man meget gerne ville bo tættere på Århus :))

    SvarSlet
  5. Sikke da en fantastisk ide.
    Havde ellers tænkt at det kunne jeg da gøre idag, men endte med at sidde i sofaen og strikke og hygge mig :-)
    Som barn boede jeg lige over for Ceres, så jeg kan godt huske den lille have.
    Men den var hegnet ind, så jeg har aldrig været derinde.
    Så det var dejligt at se et billede derfra. Tak for det :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en god idé at lave udstillinger i de lokaler. Det er saa soergeligt naar saadan noget staar tomt.

    SvarSlet
  7. Hvor er det et godt initiativ i Ceresbygningen.
    Min weekend har været fyldt med dejlig familie-tam-tam. Jeg må kigge på Århus en anden gang, men programmet for festugen ser spændende ud

    SvarSlet