søndag den 15. august 2010

Allerede søndag?

Det meste af dagen gik i Ålborg i går, og svigermor havde bestilt bord på restaurant til en rigtig 70´er-middag: Rejecocktail, steak med bearnaise og irish coffee eller is.



Svigermor fik det, som mange ønsker sig, nemlig et pengetræ:



Nu er det spændende om der vokser nye blomster ud, når man plukker….

Bagefter var der kaffe hjemme på Borgmestervænget, og vi kiggede i gamle albums med billeder af gemalen og de to søskende. Hyggeligt for både unge og ældre.
Lørdag aften blev nydt med temalørdag om Melsteds Badehotel. Jeg er vild med de udsendelser.

I dag er der nok at se til. Forberedelser til skoleugen, forberedelser til rund fødselsdag i familien i morgen, rengøring, tøjvask, græsslåning, - jeg har taget nogen unge mennesker i ed på, at de vil give en hånd. Det bliver nødvendigt.
God søndag, travl eller stille.

9 kommentarer:

  1. Halvtravl :-)
    Jeg har optaget udsendelsen med Melsteds Badehotel, de er skønne de programmer og jeg kan så godt lidt Anders Aggers stemme :-)

    SvarSlet
  2. Hold da op I har travlt ! Håber I alle kan hjælpes ad og Søndagen så også kan byde på lidt hvile :-)

    SvarSlet
  3. Pyyyyyh - det lyder altså som en LIDT for travl søndag - husk nu at lade op til ugen der kommer osse!!! Jeg har tagget dig i "fortæl 10 ting om dig selv" - hvis den endnu ikke har været hos dig. KH Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hvis pengetræet sætter aflæggere vil jeg da gerne have en (ok, gammel joke) Have en god travl søndag, håber du bliver færdig med alle gøremål!

    SvarSlet
  5. Sådan en rigtig god familiefest er absolut ikke til at kimse af. Når der så ydermere er lejlighed til sammen at sidde og kigge i det gamle fotoalbum, så kan man for alvor mærke familiebåndet, og det er dejligt.

    Randi

    SvarSlet
  6. Hold da lige en hest, hvor har du travlt... :o)
    Håber at de unge holder ord... :o)

    Rigtig god søndag til dig og dine... :o)
    Knuss og tanker... :o)

    SvarSlet
  7. Dejligt at din svigermor fik en god dag.

    Ja, jeg husker tilbage...weekend = forberedelse til ugen der kommer.
    Men lige pt er jeg jo ikke i arbejde, så weekenden = REN AFSLAPNING for mig. Men pøj pøj med forberedelserne af den ene og den anden slagd

    SvarSlet
  8. Krydser staerkt fingre for at de unge holder ord for ellers kan du da ikke naa det hele.

    SvarSlet
  9. Ja, ja, der er sat flueben ud for alle punkter på søndagens to-do-liste. De unge tog deres tørn (med eller uden diskussion), og aftensmaden blev rigtig lækker med hjemmebagte pita-brød og mojo efter inspiration fra Inger-Lise: http://ingerlisepolksverden.blogspot.com/

    Men nu er jeg også mindre frisk, end jeg har været....

    SvarSlet