Helt tilbage fra kolonihavetiden har min veninde og jeg haft nogen planter, som vi har "delt". Det skal forstås sådan, at vi har haft den samme plante, som vi har fået som stikling af en eller anden, og så har vi suppleret hinanden, når planten af en eller anden grund er gået ud.
Den første, vi fik, var Flittig Hans, som vi fik af en af venindens kollegaer. Den har vi holdt i live lige siden, og der er røget mange stiklinger frem og tilbage. Faktisk gik den til for os begge på et tidspunkt, men så havde jeg heldigvis givet en stikling til en anden veninde, der boede i Tyskland, og så fik vi den tilbage igen. Så det er stadig den samme "mor" til de planter, vi har.
Den næste er en plante, som jeg faktisk ikke ved, hvad hedder. Jeg mener, vi har kaldt den noget som "Møllerens datter", men hvor vi har det fra, ved jeg ikke. Måske gør du?
Den sidst tilkomne er spiralfrugt, og den har vi efterhånden noget af en samling af. Den fås i så mange farver, og jeg kan ikke lade være med at købe, hvis jeg møder en ny farve. Den mest hårdføre, vi har, er sådan en smuk blå farve. Men den kan du ikke se nu, for det varer lidt, inden knopperne bryder frem.
Man kan se på planterne, at det er ved at være tid til at vokse igen. Jeg glæder mig til at se de mange knopper og fine blomster.
Faktisk er jeg meget mere til sukkulenter og kaktus, noget mere "skulpturelt", men disse tre gammeldags stueplanter hæger jeg om.
Har du et forhold til dine stueplanter?
God onsdag.
Nej, hvor var det et skønt gensyn. Din plante på billede nr. 2 havde jeg i mange år, jeg stjal den første lille stikling på min allerførste arbejdsplads. Jeg har faktisk slet ikke set den siden, først nu her hos dig.
SvarSletJeg er også mest til kaktus og sukkulenter og enkelte har jeg arvet fra min mormor, der døde i 1990. Men jeg giver dig ret, gammeldags stueplanter, dem må man hæge om.
Sikke en dejlig historie om jeres "fælles" planeter, det er tradition jeg vil forsøge at tage til mig.
SvarSletI min stue som lige nu er fyldt med flyttekasser, er mine pelargonier ved at springe ud igen, ovenpå en lang vinter. Så jeg glæder mig til der kommer lyserøde blomster på.
KH Dorthe
Pelargonier er også blomster, som jeg holder af at passe på. Jeg har nogen stykker i kælderen, som gerne skal i gang med en ny sæson om lidt. Det er hyggeligere end at købe nye.
SvarSletJeg må spørge om du stadig har den smukke flittighans ? Kan jeg købe en skikling af den jeg kan nemlig ikke finde den nogen steder . Billede nr to er en australsk mølplante som du viser billede af den har jeg den kan vi evt bytte stiklinge af hvis du evt vil hilsen Dorte
SvarSlet