fredag den 12. marts 2010

Strikkeaften


I aftes holdt "damerne" på vejen strikkeaften. Min genbo, som er én af "de unge", havde lovet at lære os, hvordan man strikker strømper på den længste rundpind og starter i tåen. Hun viste sig at være noget af en strikkeguru, og vi "gamle" , erfarne strikkere sad med åben mund. Vi fik set strik, som vi i hvert fald ikke havde set før.

Jeg fik måske ikke helt lært det, for der var også nybagte boller og æblekage og et snakketøj, der skulle passes, men jeg må vist gerne komme igen, hvis jeg vil kaste mig ud i noget...

Desværre fik jeg ikke hevet kameraet op af tasken, så I får i stedet lige endnu et billede fra kunstugen. Denne gang Hitlers Tyskland.

Så starter weekenden lige om lidt. God fredag.

6 kommentarer:

  1. Wauw, for en Picasso! Godt "de unge" kan lære "de gamle" noget!

    SvarSlet
  2. Det er så dejligt at lære nyt :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at I kan mødes på vejen og lære hinanden noget. Og jeg er imponeret over den kreativitet eleverne har :-)

    SvarSlet
  4. Det må du lige over og lære, for det vil jeg gerne se :0)

    SvarSlet
  5. Hej Eva. Det var da en god ide med sådan en gadestrikkeaften!
    Så¨lige du læser Anne B. Ragde. Har ikke set den bog. Den må jeg lige huske. De "tre" var bare så gode!
    Jeg rydder mest ud for tiden. Har sorteret ud i en stor stak "Alt om håndarbejde" som først min mor og siden jeg holdt for mange år siden. Pyh det er svært at smide ud, eller give til genbrug, for hvad nu hvis der er noget jeg kunne have brugt...
    GOd weekend,
    KH fra Inger Lïse

    SvarSlet
  6. Ja, det er nemlig så dejligt, at vi kan mødes og udveksle på tværs af det hele på vejen.
    Inger-Lise: Jeg er heller ikke så god til at smide ud, men jeg ELSKER, når jeg gør det. Og jeg har aldrig savnet noget, som jeg havde kørt på lossepladsen.
    Jeg er ved at være igennem Arseniktårnet. Det tager jo tid, når man skal lytte. Den er god, men ikke helt så fængende som trilogien. Alligevel er jeg ret optaget af den. Den har kant.

    SvarSlet