Og så er jeg endelig blevet færdig med Arseniktårnet. En bog, jeg havde glædet mig meget til at læse, fordi de tre foregående (Berlinerpoplerne m.fl.) var SÅ skønne. Arseniktårnet viste sig at være helt sin egen. Den har ikke spor af de tre andres humor. Men den har så meget andet. En knugende beskrivelse af, hvordan man gør børn fortræd og sådan at det nedarves i generationer. Den beskriver helt almindelige mennesker, som lever helt almindelige liv.
Og man lægger den ikke lettet fra sig. Den er værd at læse, hvis man læser den uden at sammenligne med forgængerne.
God tirsdag.
Jeg har listet mig rundt om arseniktårnet, fordi mange synes den ikke er så god som trilogien, men nu tror jeg, jeg går i gang med den, alligevel...tak for tipset, skønne skønne krokus!
SvarSletOg jeg brød mig ikke om den, netop fordi den var så forstemmende ;-)
SvarSletHa en god dag
Jeg har heller ikke fået den læst- endnu....
SvarSletSmukke forårstegn hos dig :-)