lørdag den 20. februar 2010

En snemand


Åse henne på hjørnet lavede en snemand i går. Jeg kom forbi i min lune bil og bandede lidt over de store mængder sne, men så var Åse ude med sneskovlen. Og som hun sagde; "Vi skal da have lidt sjov".
Måske er det det, vi skal. Ud og lave en snemand i stedet for at sidde inde og bande over vejret. Åse er ikke helt ung længere, har været alvorligt syg, har i mange år ikke haft arbejde, så finanserne er ikke store, men sikke et positivt livssyn. Flaget er oppe næsten hver eneste dag,- bare fordi livet er værd at fejre. Åse er også den på vejen, der lige holder øje med fødselsdage, sygdom, rejser, og sørger for, at der bliver samlet ind osv. Hurra for Åse.

Og så fylder min dejlige lillebror 50 i dag. Han har samlet familie og venner derhjemme til god mad, sang og musik, og vi glæder os! Selvom pladsen måske bliver trang. Tillykke, Søren.

5 kommentarer:

  1. Ja, hvis vi alle sammen fik lidt mere af Åses sindelag, så ville meget være mere lyst og positivt :-)

    SvarSlet
  2. Vi burde alle have en Åse på vejen, eller være en :o)

    SvarSlet
  3. Altså Eva..

    Jeg har lavet snemand.. Har bare fået nok...Men hvor er Åses snemand fin...

    LOne

    SvarSlet
  4. Tillykke med din lillebror :-)
    Og hurra for Åse !
    Det er netop sådan vi bør ære livets gave :-)

    SvarSlet
  5. Hura for Åse siger jeg også...Jeg har lavet snemænd!!! I massevis, indendøre...

    SvarSlet