torsdag den 14. januar 2010

Hvad skal barnet hedde?


Jeg har varmet op til det længe, og jeg må indrømme, at det kildrer lidt i maven. Min egen, helt nye blog,- det første indlæg. Og hvad skal bloggen hedde? Faktisk var det ikke så svært. Musse er det navn, jeg er blevet kaldt helt fra jeg blev født og til jeg som 25-årig bestemte, at nu skulle det altså være slut. Og så "tvang" jeg familie og venner til at kalde mig ved mit rigtige navn, Eva. Det var svært, ja faktisk tog det flere år, før vi alle havde vænnet os helt til det.
I lørdags var jeg sammen med pigerne fra 9.a årgang 1974. Og pludselig var jeg Musse igen. Helt uden at det gjorde noget. Faktisk var det voldsomt hyggeligt, og det bedste var, at jeg jo også var Eva. Musse var bare en del af mig. Nu er det så også navnet på min nye blog, hvor jeg vil dele mine tanker om hverdagen, mine lidenskaber som strikning, sang, have osv. Det der fylder mest i hverdagen er jo arbejdet, men det får ikke megen plads her på siden.
Velkommen til min blog. Jeg håber, at du får glæde af at læse med.

3 kommentarer:

  1. Og velkommen til blogland, jeg håber du bliver glad for at være her :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med din nye boltre-plads!
    Jeg har ikke (længere) nogen blog selv, men følger alligevel med rundt omkring - mest hos nogle få. Når de så linker til andre, må man jo lige hen og kigge. Og jeg kommer nok her forbi igen, for det er beundringsværdigt, at du er gået i gang med en ny uddannelse på nuværende tidspunkt i dit liv. Jeg er lidt ældre end dig og har sat tanken om at skifte spor til side, så jeg glæder mig til at følge med i din færden. Selv om du skriver, at arbejdet ikke kommer til at fylde meget på din blog, så fornemmer jeg, at vi nok alligevel kommer til at høre noget til glæden ved dit nye arbejdsområde.
    HELD OG LYKKE!

    SvarSlet
  3. Velkommen til Blogglandia! ;-)
    Her er landegrenser borte vekk og det er godt å kjenne gode bloggvenner i mange land. Jeg legger deg til på min liste, så kan jeg være en av dine lesere, hvis du vil.
    God helg og alt godt fra Eirin (i Norge)

    SvarSlet