Noget at stå på

En veninde af den mangeårige slags ønskede sig så brændende et juletræstæppe. Og i går fik hun det med sig hjem:

Hun var skam glad for det :)

Og lige for lidt siden fik jeg juleferie. Jeg har endnu ikke åbnet de ønskesedler, der er blevet tilsendt, juletræ har jeg ikke fundet, jeg har ikke bagt, syltet eller braset noget som helst. Men jeg har spillet julemusik og jeg har fortalt juleevangeliet på hundrede måder, og jeg har sunget og ved I hvad? Jeg køber gaver og juletræ i morgen. Så er jeg på niveau. Nu vil jeg have en kop kaffe!

Småting

Der sker altså en smule på håndarbejdsfronten, men jeg har jo desværre ikke fået indført juleorlov på arbejdspladsen, så det er ikke meget, der nås. Et par små babysko til en prinsesse, der er vokset ud af sine første:

Og sæsonvaren, som jo er gået som varmt brød:

Nu har jeg igen fået fyldt en lille kurv med nisser, så jeg også selv har lidt stående, for lageret var helt tømt. "Det hemmelige", som jeg havde gang i på symaskinen, er endnu ikke afleveret, så det må I lige vente med at se.

Lørdagen skal nydes. Jeg er frisk, har sovet længe og godt, og har ikke nogen aftaler på programmet, så der er mulighed for at komme "på niveau" med lidt af hvert. Sådan en lørdag er bare det bedste!

Mystik....

Var det mon nissemor, der havde bagt mini-lussekatte i dag? Og hvordan endte de i tilfældige madkasser?

Og hvordan kan sådan en lille usynlig dør-nisse stjæle kirkeklokken og trylle den så lille, at den kan være i hans lille nissehue?

Og tror jeg på nisser. Svaret er ja. Men nisser eksisterer kun, når man tror på dem, - så viseligt er det indrettet. Det er godt, vi har dem.

Jamen se nu da lige en sød lille tændstikæske, jeg fik i går i adventsgave:

Der er kun ét problem....., jeg kan altså ikke nænne at bruge en eneste tændstik.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Der står mejsekugler på indkøbssedlen i dag.

På tur

Jeg var på tur med mine 4 voksne børn i går. Vi fejrede fødselsdag, vi hyggede, og vi nød hinandens selskab. Tivoli blev besøgt:

Og så er jeg taknemmelig for, at jeg nåede at styre bilen sikkert hjem lige på forsiden af snevejret. Mit hoved vender helt forkert i dag, for det var blevet hen på natten, før jeg kunne gå til køjs, og jeg har sovet tungt og længe. Men jeg må op i gear, for nu skal der arbejdes! Der er jo ikke nogen, der siger, at man ikke kan hygge lidt samtidig, så adventskrans og julemusik kan også få plads.

Velkommen grønne adventskrans
med dine lys så hvide,
de har så mild en højtidsglans,
nu er det adventstide.
Det første lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi får.

På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Glædelig anden søndag i advent.

Pip, pip...

Bloggen bliver forsømt, ja den gør. Der er andre december-gøremål, der har presset sig ind. Men jeg har dog lyttet en bog færdig, og da jeg vågnede lidt over fire i dag, så kan jeg vist godt "nå" at fortælle lidt om den. "Mit liv som papegøje" af Bent Mejding:

Det er en dejlig bog. Ja faktisk en meget dejlig bog. Mejding fortæller med charme og finurlige detaljer om sin barndom, sin farverige familie, sit skuespillerliv, og ikke mindst fortæller han om sit liv som far og ægtemand og de valg han har truffet. Man føler, at det er mennesket Bent Mejding, der fortæller, og man er ikke blot godt underholdt, men får også mere end ren underholdning med. Bogen er indlæst af Karsten Pharao, og det gør han godt. Så hvis du kan lide erindringsromaner, så kast du dig bare over denne. 

Nu er jeg i gang med Elsebeth Egholms nyeste, - krimi igen, og det er ikke så ringe....

Her på falderebet får I lige en lille skole-anekdote:

Vi skulle synge "Et barn er født i Bethlehem", og jeg havde pyntet sangen med et billede af det lille barn, svøbt og liggende i krybben.

Jeg: " Kan I se, hvad billedet forestiller?"

Pige på 7 år: "Det ligner helt vildt en skrue, men jeg tror nok, det er Jesus."

Man får mange gode grin sammen med de børn! God torsdag.

Den første

Et lille adventsindlæg skal der til. Jeg har været i gang siden kl. 5 i morges. Lavede en lang liste med ting, jeg skulle nå, for så er det så dejligt, når man har streget ud...... I skrivende stund mangler jeg stadig 3 punkter (og støvsugningen, som er blevet bortvist til morgendagens liste). Jeg skal nok nå det hele, men sig ikke, at lærere ligger på den lade side.

Gæstebud i går resulterede i, at jeg blev ejer af disse truttende engle:

Det var dejligt at stå tidligt op i morges, for jeg skulle jo åbne adventsgaven fra veninden, - den mangeårige tradition, som er så hyggelig. Jeg fik disse fine ting. Og en klump i halsen allerede da jeg læste det første digt i bogen:

Veninden fik et par hjemmesyede viskestykker og en hæklet karklud:

Jeg kunne ikke holde nissemanglen ud, så jeg har nørklet lidt igen:

For at minde mig selv om, at det er glæden, der er det centrale, så vil jeg slutte med et lille adventsvers:

Så tænder vi et lys i kvæld,

vi tænder det for glæde.

Det står og skinner for sig selv

og os, som er til stede.

Så tænder vi et lys i kvæld,

vi tænder det for glæde.