Søndag?

Jo, det er da vist søndag. Ikke en af de søndage, jeg holder mest af. Om lidt sætter jeg mig i toget på vej mod Jelling, hvor jeg skal til dansk-seminar. Jeg glæder mig til at se min gruppe. Måske får vi også lært noget. Men når jeg kommer hjem, er søndagen næsten gået. Og i morgen truer en ny uge.
Jeg er bedre til søndage, hvor jeg ikke "skal" noget, men hvor jeg får lavet en hel masse, så jeg kan se frem til den nye uge med ro i maven.
Mine piger skal synge i Frederikskirken i eftermiddag, og det går jeg glip af, men heldigvis får jeg en ny chance i næste uge. Og i aften, når vi alle er samlet står den på hente-pizza og Livvagterne.

I går gik det meste af dagen med fødselsdag hos "bedste". Hyggeligt var det, og vi fik en dejlig gåtur ved Brabrandsøen inden kaffen. På billedet ser I et piletræ fuldt af gæslinger. De lyser så flot mod den blå himmel. Lørdagsvejret kunne vi ikke klage på.

God søndag til dig, hvad enten du skal slappe af, være flittig eller noget midt imellem.

Hønsestrik

Jeg faldt over en artikel om Hønsestrik i går; Hønsestrik er en politisk provokation, står der.



Jeg startede med at strikke i skolen, og vi fik lov at strikke så meget, at vi nåede at blive gode til det. Men når jeg blev ved, er jeg fuldstændig sikker på, at det er "Hønsestrik"´s skyld. Hønsestrik gav os mulighed for at prøve af, være kreative, definere vores egen succes indenfor strikning. Der var plads til at eksperimentere med farver og former, og vi måtte selv tænke, hvis garnet ikke lige passede med opskriften. Opskrifterne var bare "rammer", der skulle udfyldes. Vi havde lyst til at prøve, fordi vi kom til at tro på, at vi kunne.
Sådan blev jeg dygtig til at strikke. Måske kan det bruges i skolen. Hvem kan opfinde noget "Hønsestrik" indenfor matematik?

I dag har "bedstemor" fødselsdag. Jeg ved, der er 5 kg. flæskesteg på vej i ovnen. Vi kommer kl. 12.

God lørdag.

Vintergæk er brudt af mulden,
Brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.
Solet smiler husfacader
gennem lange, lyse gader.
Johannes V. Jensen
(Tidligt forår – 1926)

Kender du digtet af Johannes V. Jensen? Der er flere vers, som alle har en fin forårsstemning.

Vintergækkerne har brudt mulden i min have, og selvom sneen stadig dækker det meste af græsset, er der mange bare pletter. Aaahhh.
Hav en god fredag.

Endelig

Man var da lige ved at tro, at den aldrig kom igen. Men det gjorde den. Solen fik magt i går. Så megen magt, at eftermiddagskaffen blev indtaget på terrassen med lydbog i ørerne. Aaaahhh.

"Haveguruen" Claus Dalby åbner snart sin nye blog. Hvis du vil følge med fra begyndelsen, og det vil jeg,- så kan du melde dig til her.

Så kan vi lidt igen.
God torsdag.

"Vandre-planter"

Helt tilbage fra kolonihavetiden har min veninde og jeg haft nogen planter, som vi har "delt". Det skal forstås sådan, at vi har haft den samme plante, som vi har fået som stikling af en eller anden, og så har vi suppleret hinanden, når planten af en eller anden grund er gået ud.

Den første, vi fik, var Flittig Hans, som vi fik af en af venindens kollegaer. Den har vi holdt i live lige siden, og der er røget mange stiklinger frem og tilbage. Faktisk gik den til for os begge på et tidspunkt, men så havde jeg heldigvis givet en stikling til en anden veninde, der boede i Tyskland, og så fik vi den tilbage igen. Så det er stadig den samme "mor" til de planter, vi har.

Den næste er en plante, som jeg faktisk ikke ved, hvad hedder. Jeg mener, vi har kaldt den noget som "Møllerens datter", men hvor vi har det fra, ved jeg ikke. Måske gør du?

Den sidst tilkomne er spiralfrugt, og den har vi efterhånden noget af en samling af. Den fås i så mange farver, og jeg kan ikke lade være med at købe, hvis jeg møder en ny farve. Den mest hårdføre, vi har, er sådan en smuk blå farve. Men den kan du ikke se nu, for det varer lidt, inden knopperne bryder frem.
Man kan se på planterne, at det er ved at være tid til at vokse igen. Jeg glæder mig til at se de mange knopper og fine blomster.
Faktisk er jeg meget mere til sukkulenter og kaktus, noget mere "skulpturelt", men disse tre gammeldags stueplanter hæger jeg om.
Har du et forhold til dine stueplanter?
God onsdag.

Flere

Af en eller anden grund passer grydelappe-hækling lige til mig for tiden. Måske fordi det kører af sig selv, og ikke behøver den store opmærksomhed.
I går var det en 13-timers arbejdsdag, helt uden pauser. Det kan nok gøre en træt, men af en eller anden grund er det alligevel svært at falde til ro, så jeg er næsten mere træt i dag.
I dag er en kort skoledag,- kun 4 timer. Så ligger bøgerne i stakke herhjemme og venter på, at jeg kommer hjem. Måske er der også et nyt hækletøj, der lige skal startes op.
God tirsdag.

Den første dag i marts

Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog der skete?
mit vinterfrostne hjertes kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts
jeg tænkte "evigt skildtes ad
min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!

Denne skønne sang af Kaj Munk og Egil Harder har altid betydet meget for mig. Faktisk bringer den både tårer og glæde frem, når jeg hører eller synger den, som sange nu kan gøre. Måske er det derfor, det er så dejligt at synge. Man kommer tæt på sine følelser.

Nu ville jeg jo gerne vise et foto af en levende blå anemone, men den der er på billedet var levende for 27 år siden. Jeg husker tydeligt gåturen i Marselisborgskoven med en kæreste, der pludselig så denne anemone og plukkede den til mig. Jeg gemte den i min gamle skolesangbog, som jeg altid brugte, når jeg skulle synge sangen. Og den er der endnu. Kæresten er for længst væk.

God første dag i marts til dig.