tirsdag den 26. januar 2016

Når du ser.....

I sidste indlæg lovede jeg at fortælle om en god bog. Før jul fik jeg en bog forærende af forfatterne, - lige frisk fra trykken. Forfatterægteparret havde begået deres 2. krimi, og jeg havde været meget begejstret for den første (Den endelige løsning), så måske jeg havde lyst at læse den nye....?
Dét havde jeg. Næsten 500 sider rigtig spændende krimi.


Den første bog tog udgangspunkt i et mord i Ebeltoft, men fortalte samtidig historien om sudetertyskerne og Tjekkiet og Tyskland og 2. Verdenskrig. 
I den sidste bog, som hedder "Når du ser ned i en afgrund", sker der et mord i Gl. Rye, og det starter en lang historie med flere mord, og samtidig en rejse gennem sigøjnernes historie, afstikkere til både Prag og Sydfrankrig. Krimigåden udfoldes på spændende vis og spændingen holdes helt til enden. Gåden er smukt flettet sammen med sigøjnertemaet, som man samtidig lærer en del om.
Jeg har været rigtig godt underholdt, og jeg anbefaler på det varmeste, at du tager en afstikker til dette mindre kendte forfatterpar. Du risikerer, at blive lidt klogere, og samtidig få nogle gode timer i lænestolen, og det er vel en risiko, der er værd at tage.

Synes du også, det dufter af forår?


Denne smukke potte har jeg fået, - i dag gav jeg mig selv lidt perlehyacinter. Bare fordi. 

22 kommentarer:

  1. Den krimi kunne godt interessere mig, som ellers ikke bliver fanget af krimier. Men at der er flettet historiske forhold ind i fortællingen, synes jeg lyder spændende. Er det lokale forfattere? Siden de skriver om små lokaliteter som Ry og Ebeltoft.
    Det er en meget sød potte, du har. Og ednu kønnere bliver den , når der kommer blomst i planterne.
    Nej, jeg synes ikke rigtig, jeg kan dufte forår ;-) Men snart tror jeg. Hvis det milde vejr fortsætter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forfatterne bor i Ry, men har tidligere boet i både Ebeltoft og Åbyhøj, så der er masser af lokale referencer.
      Jeg synes, det milde vejr og erantis, der pibler op, - og så lyset, der vender tilbage er så dejligt.

      Slet
  2. Meget smuk krukke, ved du hvor den er købt ??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, - den er købt privat, hos en, der vist bare laver lidt "til hylderne". Hun er dygtig, synes jeg.

      Slet
    2. Meget dygtig, hvis hun har en mere på hylderne må du godt sige til. Vi har blogget siden januar 2010, vildt tiden går hurtig.

      Slet
    3. Ja, det går vildt hurtigt. Sjovt, at vi altid glemmer vores blog-fødselsdag, men godt at vi kan huske hinanden på det ;)

      Slet
  3. Dejligt med lidt forår indendørs. Smuk krukke. Jeg kunne mærke foråret i går, hørte fuglesang. Jeg holder meget af bøger, men er ikke rigtig kommet igang med krimier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læser både krimier og andre bøger, - de skal helst blandes lidt.

      Slet
  4. Tak for den fine anbefaling, de bøger skal jeg da læse.

    SvarSlet
  5. Hvor er perlehyacinterne fine i den smukke lille krukke - ren og skær forår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også så glad for den.

      Slet
  6. Elsker når du anbefaler bøger! Jeg kan til gengæld anbefale dig 'Pigen uden navn' af Christina Baker Kline, som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig og klogere på vores historie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for anbefalingen. Jeg har forsøgt at bestille den på biblioteket, men de har slet ikke bøger af den forfatter. Mystisk. Men nu er den skrevet på min evige liste af bøger, jeg skal læse, så jeg ikke glemmer den.

      Slet
  7. Jeg troede lige, overskriften fortsatte "et stjerneskud". Ikke helt det samme. Men bogen lyder meget spændende! Det er virkelig skønt når der også er noget historie med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og forfatterne er virkelig inde i historien. Det giver en ekstra dimension.

      Slet
  8. Ja foraaret er soerme paa vej omend alt for tidligt. Tak for endnu en god bogbeskrivelse. De forfatternavne maa jeg skrive mig bag oeret til naar jeg kommer hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret arter sig underligt.
      Men det skal nu nydes med de lunere temperaturer.

      Slet
  9. Der findes næppe noget bedre end at tage små løgvækster ind på denne årstid - det er sådan et forjættende forvarsel om forår :-) Jeg skal da prøve at læse de to bøger og har allerede reserveret på biblioteket :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Forårsløgplanter er så fine.
      God fornøjelse med bøgerne.

      Slet
  10. Det hørtes ut som spennende lesning! Kos deg videre med bøkene ;)

    SvarSlet